USA erklærer irakisk præst lovløs

Moqtada al-Sadr er ved at blive en torn i øjet på USA i Irak. - Foto: AP
Moqtada al-Sadr er ved at blive en torn i øjet på USA i Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Lederen for USA's civile administration i Irak, Paul Bremer, skruer bissen på over for den rebelske irakiske præst Moqtada al-Sadr. Paul Bremer har fået nok af Moqtada al-Sadr og erklærer præsten for »lovløs«. Kort efter Bremers beslutning oplyser en irakisk dommer ifølge Reuters, at der er udsendt en arrestordre på den shiitiske præst iforbindelse med drabet på en anden præst. Giver USA problemer Al-Sadr er kendt for sine opildnende prædikener og har blandt andet krævet, at de amerikanske soldater i landet bliver trukket tilbage. USA forventer, at han vil kunne give den amerikanskledede koalition endnu flere problemer, end den i forvejen kæmper med i Irak. »Han (al-Sadr, red.) forsøger at tage magten fra den etablerede ledelse. Det kan vi ikke tolerere. Vi vil cementere lov og orden, som den irakiske befolkning forventer«, sagde Paul Bremer på et møde, hvor han fremlagde en plan for, hvordan amerikanerne vil håndtere situationen med Moqtada al-Sadr. Anholdelse kan give problemer Paul Bremer vil dog ikke kommentere, om amerikanerne planlægger at anholde den rebelske præst, men udmeldingen er helt klart en optrapning af konflikten med den 30-årige rebelske præst, der finder sine tilhængere hovedsageligt blandt unge og arbejdsløse i de irakiske slumområder. Al-Sadr er blevet beskyldt for at have været involveret i drabet sidste år på en moderat shiitisk leder. Han afviser nogen meddelagtighed i drabet på Abdul Majid al-Khoei, der var kendt som samarbejdsvillig med både briter og amerikanere i Irak. Få timer efter Paul Bremer erklærede Moqtada al-Sadr for fredløs, oplyste en amerikansk talsmand, at de irakiske myndigheder i flere måneder har haft udstedt en anholdelsesbegæring på manden. En anholdelse kan føre til nye voldelige sammenstød i stil med dem, der brød ud i weekenden, da en af al-Sadrs nærmeste blev pågrebet af amerikanerne. Mindst 46 irakere og ni koalitionssoldater blev ifølge BBC dræbt under urolighederne. USA vil bekæmpe militser Derudover har Moqtada al-Sadr dannet en militær gruppe på flere tusinde mand, Mehdi-hæren. »Der er ikke plads til militære grupper i det nye Irak. Hvis der er grupper, som forsøger at tage kontrollen, vil vi tage os af det med samme. Og det er helt klart, hvad vi gør lige nu«, siger en ledende amerikansk talsmand til AP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her