Nyt pres på Bush-regeringen i 11/9-sag

Bush-regeringen har fået hård kritik for ikke at tage truslen fra al-Qaeda seriøst før 11. september 2001. - Foto: AP
Bush-regeringen har fået hård kritik for ikke at tage truslen fra al-Qaeda seriøst før 11. september 2001. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Da Colin Powell blev indsat som udenrigsminister i januar 2001, nævnte han i en tale de 20 vigtigste emner for USA's politik. Kampen mod terrornetværket al-Qaeda var ikke iblandt dem. Oplysningerne giver ifølge iagttagere anledning til ny kritik af Bush-administrationens politik mod terrorisme før angrebene 11. september 2001, skriver nyhedsbureauet Associated Press. Kommission ser på 11/9-angreb En kommission undersøger, om den amerikanske regering var tilstrækkeligt opmærksom på truslen fra Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk før flyangrebene på New York og Washington, der dræbte knap 3.000 personer. Powell holdt sin tale 17. januar 2001, tre dage før George W. Bush blev indsat som præsident. Talen var del af den høring, hvor senatet officielt godkender de nye ministre. Powell talte om 20 emner. Han begyndte med alliancen mellem USA og Europa og talte desuden om FN-sanktioner mod Irak, om Balkan, Kina, Iran og Rusland. Udenrigsministeren kom med to bemærkninger om terrorisme, men ingen af dem handlede specifikt om al-Qaeda. Hård kritik af præsidenten Bush-regeringen har fået hård kritik for ikke at tage truslen fra al-Qaeda seriøst før 11. september 2001. Richard Clarke, tidligere toprådgiver i terrorisme under både Bill Clinton og George W. Bush, har sagt, at han flere gange forgæves prøvede at gøre Bush opmærksom på al-Qaeda. Men præsidenten var mere interesseret i Saddam Hussein end Osama bin Laden, lyder kritikken fra Clarke. Kommissionen, der er nedsat af Kongressen, har rejst en foreløbig kritik af de to administrationer. De burde have skiftet diplomatiet ud med militær magt mod terroristerne noget tidligere, hedder det. CIA: Vi har jaget al-Qaeda siden 1996 Flere ministre og topembedsmænd har afvist kritikkken. CIA's chef har sagt, at jagten på al-Qaeda og Osama bin Laden begyndte allerede i 1996, da en særlig enhed blev oprettet til formålet. Den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice har meddelt, at hun alligevel vil lade sig afhøre af kommissionen. Det Hvide Hus har før sagt, at forfatningen forbød en afhøring af sikkerhedsrådgiveren, men er nu bukket under for kommissionens pres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her