Den østrigske højrepopulist Jörg Haider er blevet genvalgt til ministerpræsident i delstaten Kärnten. 20 af de 36 medlemmer af delstatsparlamentet i Klagenfurt stemte for Haider, efter at hans Frihedsparti den 7. marts overraskende havde vundet valget i Østrigs sydligste delstat. De lokale socialdemokrater undlod at deltage i afstemningen og sikrede dermed den 54-årige Haider en tredje embedsperiode som 'Landeshauptmann', som den lokale regeringschef kaldes på østrigsk. Krise blandt socialdemokrater De østrigske socialdemokrater er kastet ud i en intern krise, fordi deres partifæller i Kärnten stik imod deres valgløfter har indgået en koalitionsaftale med Haider. Og denne har yderligere pisket stemningen op ved at sige, at han talte i telefon med den socialdemokratiske partichef, Alfred Gusenbauer, inden den omstridte aftale blev indgået. Socialdemokraterne sætter sig ligesom Frihedspartiet på tre af de syv ministerposter i delstatsregeringen, mens det konservative Østrigske Folkeparti må tage til takke med en ministerpost. Haider bebuder, at han vil fortsætte som ministerpræsident i samtlige fem år, som embedsperioden varer. Dermed sendte han et signal om ikke at ville blande sig alt for meget i den konservative kansler Wolfgang Schüssels regering i Wien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.