FN-soldater skal blive i Haiti mindst 20 år

FN skal indstille sig på at have en fredsbevarende styrke i Haiti i mindst 20 år for at genopbygge det ødelagte land og skabe modstandskraft imod politiske omvæltninger af den slags, som har plaget den caribiske nation gennem mange år, siger den højtstående danske FN-diplomat Michael Møller til Politiken. Sikkerhedsrådet har behandlet en rapport fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant i Haiti, Reginald Dumas, som munder ud i en anbefaling af et usædvanlig langvarigt engagement. Dumas' argument er, at 10 internationale missioner i løbet af de sidste 10 år har været nytteløse, eftersom landet var uden stabile regeringsinstitutioner, da et oprør, som startede i provinserne i februar, førte til præsident Jean-Bertrand Aristides afgang. Institutioner gået i opløsning De institutioner, som har ansvaret for sundhed, uddannelse, retssystem, menneskerettigheder og politi, ganske enkelt er gået i opløsning. Michael Møller fungerer i generalsekretærens indre kabinet som en af Kofi Annans rådgivere med Latinamerika som særligt ansvarsområde. »Hvis man skal gøre sig noget håb om en positiv udvikling i Haiti, så er der ingen vej uden om en meget mere langvarig og sammenhængende indsats, end man hidtil har set«, siger han. »Vi har været dernede så mange gange med så mange gode hensigter, men se, hvor landet befinder sig. Der må en ganske anden indstilling til, ikke bare fra udlandets side, også fra haitianerne selv. Det er meget vigtigt, at de selv kan finde ud af at lave et system, som kan fungere, og som kan få landet til at overleve. Det skal jo næsten bygges op fra grunden«, siger Michael Møller. Haitianerne 'skal smøge ærmerne op' »Det er nødvendigt, at haitianerne smøger ærmerne op og kommer i gang - med vores hjælp«. Tror du på, at det kan komme til at fungere?

»Ja, i Sikkerhedsrådet er der generelt forståelse for tanken om en langvarig tilstedeværelse. Om det så kan oversættes til en vilje i hovedstæderne til at følge det op, både politisk og økonomisk, det er en anden sag«. Er du også optimistisk med hensyn til viljen i Haiti?

»Det ved jeg ikke. Vi skal jo være optimister i den her business. Men jeg er nu fortrøstningsfuld med den overgangsregering af teknokrater, som har taget ansvaret, med Latortue som premierminister. De har vist, at de har den rigtige indstilling«. Latortue er blevet kritiseret, fordi han forleden lovpriste oprørerne i Gonaives?

»Det er en balance med en vis pragmatisk indstilling til, hvad man kan og ikke kan gøre offentligt. Sådan en handling opfattes udefra som noget uheldigt. Man kan ikke basere et samfund på en accept af ustraffethed. Folk, som har gjort frygtelige ting og burde sidde i fængsel, må ikke omfavnes af en regeringschef, hvis man vil have et samfund baseret på lov og orden«. Afvæbning står først Michael Møller understreger, at det lige nu er af afgørende betydning at få gjort noget seriøst ved afvæbningen af både rebeller og Aristide-loyalister. »Der må findes en måde at gøre det stykke arbejde helhjertet på. Ellers bliver alting for svært. Det er vigtigt, at de internationale styrker, der nu befinder sig i landet - amerikanere, franskmænd, canadiere og chilenere - gør det og ikke bare sidder og siger, at det er meget svært«. Michael Møller har selv haft sine oplevelser af et Haiti i krise. Han var udsendt som FN's generalsekretariats repræsentant under militærdiktaturet i begyndelsen af 1990'erne, mens Aristide befandt sig i eksil. Dramatik i 1993 Han huskes især for en demonstration af konduite og personligt mod i en særdeles dramatisk situation i 1993, hvor katedralen i Port-au-Prince blev omringet af den brutale politichef Michel Francois' mænd, som ville anholde og bortføre deltagerne på grund af messens politiske karakter. Møller organiserede i samarbejde med forskellige ambassader og deres chauffører en improviseret evakuering af flere hundrede personer, og han skred ind over for civile politiagenters mishandling af den legendariske biskop Willy Romelus.