Den amerikanske topdiplomat Marc Grossman rejser i dag til Serbien, hvor han skal mødes med serbiske embedsmænd og gøre status over Serbiens samarbejde med FN's krigsforbryderdomstol i Haag. USA har sat 31. marts som frist for at få fastslået, hvorvidt Serbien samarbejder med domstolen. Risikerer at miste støtte Hvis USA ikke mener, at det inden fristens udløb er sandsynliggjort, at Serbien har til hensigt at udlevere eftersøgte krigsforbrydere til domstolen, kan det koste serberne den vigtige, økonomiske støtte, som landet modtager fra USA. »Vi taler med dem om samarbejdet med domstolen, og så må vi se hvad vi er kommet frem til, når fristen udløber«, siger talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Richard Boucher. Pres fra Powell USA's udenrigsminister Colin Powell og den amerikanske ambassadør for krigsforbryderspørgsmål, Pierre Richard Prosper, har udtrykt bekymring for, at den serbiske regering ikke i tilstrækkelig grad samarbejder med krigsforbryderdomstolen i Haag. Serbien har været under stigende internationalt pres for at udlevere de to mest eftersøgte krigsforbrydersigtede personer, Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Krigsforbryderdomstolens chefanklager Carla Del Ponte hævder, at de to tidligere bosnisk-serbiske hærchefer skjuler sig i Serbien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























