Flere hundrede tusinde briter tager depressionspiller, som de sandsynligvis ikke har behov for. Læger giver pillerne for at dæmpe psykiske nedture hos personer, der ville have mere gavn af at tale med en psykolog. Patienter skal vente op mod seks måneder på at få plads hos en psykolog. Lægerne udskriver efter eget udsagn pillerne som en nødløsning. Det skriver den britiske avis The Independent på baggrund af en undersøgelse, som det britiske sundhedsvæsen lægger frem tirsdag. Seks millioner tager depressionspiller Seks millioner briter ud af en befolkning på 60 mio. tager medicinen i form af piller som Prozac og Seroxat. Det er næsten en tredobling på ti år. Pillerne mistænkes for at have alvorlige bivirkninger som raseri og selvmordstanker. Organisationer kalder udviklingen alarmerende, mens patienter taler om, at de får udleveret pillerne, »som var det slik«. Undersøgelsen bygger på svar fra 250 læger. Otte ud af ti læger erkender, at de udskriver depressionspiller til personer, der ifølge lægernes egen vurdering ville have bedre gavn af at tale med en rådgiver eller psykolog. 75 procent af lægerne siger, at de udskriver flere piller nu end for fem år siden. »Læger kan ikke tilbyde den bedste behandling« Læger, patientgrupper og organisationer mener, at manglen på psykologer er en af de væsentligste udfordringer for sundhedssystemet. Lægerne siger selv, at de er tvunget til at give patienterne den næstbedste behandling. »Det handler ikke om, at læger udskriver antidepressiver som candy floss, fordi de er ligeglade med patienterne. Læger kan ikke tilbyde den bedste behandling - terapi og rådgivning - fordi adgangen til behandlingen er så dårlig og er blevet værre og værre de seneste fem år«, siger dr. Jim Kennedy, talsmand for lægernes organisation i Storbritannien. 200.000 danskere på depressionspiller Antallet af danskere, der tager depressionspiller, er mindre end i Storbritannien. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at omkring 200.000 danskere tager medicinen. Det svarer til hver 26. af de 5,3 millioner indbyggere. Lægemiddelstyrelsen og de praktiserende læger i Danmark vurderer, at pillerne har beskedne bivirkninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























