USA vil nedlægge veto mod et forslag til en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der fordømmer likvideringen af Hamas' åndelige leder, Sheik Ahmed Yassin. Yassin blev dræbt mandag morgen af missiler fra en israelsk kamphelikopter udenfor en moské i Gaza. Algiersk forslag Det er Algeriet, aktuelt den eneste arabiske nation i Sikkerhedsrådet, der har fremlagt forslaget til en Israelkritisk resolution. Forslaget rummer en fordømmelse af 'den seneste, ulovlige henrettelse udført af Israel', og den fordømmer også generelt alle militære angreb på civile. USA: Hamas skal også fordømmes Den amerikanske regering har udtalt, at drabet på Yassin har vakt bekymring i Washington. Men støtte til en fordømmelse af drabet på Yassin er ikke mulig, så længe resolutionen ikke omtaler Hamas' mange angreb og drab på civile israelere, forlyder det fra den amerikanske FN-ambassadør i New York. »Hvis Sikkerhedsrådet skal udtrykke noget i anledning af denne sag, må det også opholde sig ved, at Hamas står bag adskillige, voldsomme og nylige terrorangreb«, siger den amerikanske ambassadør John Negroponte. Støtte til forslag i generalforsamlingen Resolutionen skal have støtte fra ni lande for at blive behandlet i Sikkerhedsrådet. Bliver forslaget herefter forkastet af et amerikansk veto, kan resolutionsforslaget blive fremlagt i FN's generalforsamling, som sandsynligvis med stort flertal vil bakke forslaget op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























