Konkrete trusler om et attentat har i aftes fået den tyske forbundspræsident, Johannes Rau, til at aflyse et besøg i Djibouti ved Afrikas Horn, hvor der er udstationeret 250 tyske soldater. 'Betydelig og konkret risiko' De tyske efterretningstjenester frygter, at islamiske terrorister har planlagt et angreb mod Rau, men hverken det amerikanske militær i Djibouti eller det lille østafrikanske lands myndigheder har kunnet bekræfte oplysningerne. Den tyske forbundsregering og efterretningstjenesterne vurderer, at der er tale om en 'betydelig og konkret personlig risiko' for forbundspræsidenten. 'Kunne være forsvare risiko' »Jeg vil ikke lade mine rejseplaner diktere af terrorister. Men jeg blev nødt til at lade mig overbevise om, at besøget under disse omstændigheder og på dette særlige sted kunne have udsat mange mennesker for stor fare. Denne risiko kunne jeg ikke forsvare«, siger Johannes Rau. Rau og hans hustru Christina har den seneste uge været på deres sidste officielle rundrejse, inden den 73-årige præsident til sommer træder tilbage. Efter officielle statsbesøg i Nigeria og Tanzania skulle rejsen onsdag være afsluttet med et troppebesøg i Djibouti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























