Franske forskere smider kitlen i ringen

»Laboratorielederne holdt ord. Antallet af opsigelser er nu oppe på over 2.000. Fra og med i dag går laboratorierne i åben kamp«, råber Alain Trautmann, talsmand for foreningen Sauvons la recherche (Red forskningen) ned i mikrofonen. De tusindvis af forskere og studerende i hvide kitler, der demonstrerer i kulden uden for Paris' rådhus, jubler og pifter. Over 50 procent af lederne fra de tre største forskningsinstitutioner i Frankrig - CNRS (alle typer forskning), Inserm (medicin) og Inra (landbrug) har sagt deres administrative poster op. Lammelse Masseopsigelsen vurderes hurtigt at medføre en omfattende administrativ lammelse af det franske forskningsmiljø, fordi det bliver umuligt at bestille materialer, betale regninger og sende folk til konferencer. »Du kan godt kalde det en slags kollektivt selvmord. Men vi kan ikke se nogen anden udvej«, siger Srini Kaveri til Politiken. Han har de seneste 12 år ledet et institut for forskning i dyrs autoimmunsystem ved Inserm. »Vi bliver nødt til at gøre noget drastisk. Regeringen er i færd med at kvæle forskningen. Midlerne slår ikke til, flere hundrede stillinger bliver nedlagt, og de fleste nye stillinger bliver på korttidskontrakter. Hvordan skal man lokke unge forskere med lange uddannelser - nogle gange otte til ti års studier - til med så ringe og usikre vilkår?«, siger Kaveri. Forskerflugt til USA Virkningerne af de lave bevillinger er da også til at tage og føle på. Laboratorier står tomme på grund af manglende midler, nogle steder må man skrue ned for varmen, og i tusindvis af yngre forskere flygter til vellønnede stillinger i bl.a. USA. Premierministers løfter hjalp ikke Premierminister Jean-Pierre Raffarin forsøgte i weekenden at tage gassen af den ophedede konflikt ved at love forskerne yderligere 3 mia. euro (ca. 22,5 mia. kroner) inden 2007. Men det kunne ikke svale forskernes kogende vrede. »Det er jo blot en omformulering af det løfte, præsident Jacques Chirac har givet flere gange. Han lover at afsætte 3 procent af bruttonationalproduktet til forskning«, lød det fra Alain Trautmann. »Og det løfte har vi set, hvad der skete med: en nedskæring på over 10 procent af midlerne til laboratorierne i 2003«. Foreløbig er det vanskeligt at se, hvordan konflikten kan få en ende. »Vi er kede af det, for vi er ikke vant til at brokke os. Men vi er klar til at dreje nøglen helt om, hvis det er det, der skal til«, siger Kaveri. Rafferin beklager Heller ikke regeringen synes at være til sinds at give sig. Raffarin sagde tirsdag til dagbladet Libération, at »en opsigelse aldrig kan være en succes«, men at han ville være »trist«, hvis det blev resultatet, fordi han »ikke ønsker at svække Frankrigs videnskabelige renommé«. »Men skaden er jo allerede sket«, sukker Srini Kaveri, »og så nytter det jo ikke bare at stikke hovedet i busken«. Det mener den franske befolkning også. En meningsmåling fra opinionsinstituttet CSA viser, at omkring 82 procent af befolkningen støtter forskernes protester.