Skyer laver større huller i ozonlaget

Hullerne i ozonlaget over de arktiske egne kan på grund af en sideeffekt af den globale opvarmning blive endnu større end forskerne hidtil har antaget. Det har tyske forskere fra Alfred Wegener instituttet for polar og maritim forskning i Potsdam fundet ud af. Det skriver det anerkendte tidsskrift Nature. Ozonlaget mere truet end hidtil antaget Hvis de øvre lag af atmosfæren over de arktiske egne bliver koldere, hvilket mange forskere regner med bliver en konsekvens af den globale opvarmning, så vil reduceringen af ozonlaget være tre gange større end hidtil beregnet. De tyske forskere har i de sidste ti år studeret klimaforholdene i de arktiske egne for at undersøge, hvordan vejrforhold påvirker ødelæggelsen af ozonlaget. De fandt en overraskende stærk sammenhæng imellem tabet af ozon og mængden af de såkaldte stratosfæreskyer over polerne. Stratosfærekyerne fremskynder ødelæggelsen af ozonlag Skyerne, der dannes i 20 kilometers højde om vinteren, fungerer som en art underlag for de kemiske processer, der æder ozonen. De kemiske reaktioner i skyerne omdanner klor fra de såkaldte CFC-gasser, som blandt andet findes i gamle køleskabe, til en form, der splitter ozonmolekylerne. Ødelæggelsen af ozonlaget betyder, at flere ultraviolette stråler fra solen trænger igennem atmosfæren ned til jordoverfladen, hvor de skader økosystemer og mennesker nær polerne. Stigning i mængden af skyer i de sidste 40 år Den koldere luft i stratosfæren, som er en konsekvens af den menneskeskabte globale opvarmning, menes at fremme formeringen af stratosfæreskyer og den deraf følgende ødelæggelse af ozonlaget. Forskerne har dog svært ved at vurdere problemets størrelse. I de sidste fem år har nedkølingen af den arktiske stratosfære næsten ikke kunnet registreres, men ifølge de tyske forskere er mængden af stratosfæreskyer steget jævnt siden 1960'erne. Et lille lyspunkt Forskerne påpeger dog det lille lyspunkt, at selvom mængden af stratosfæreskyer er steget, så er de skadelige CFC-gasser efterhånden blevet udfaset. Desværre hænger de allerede udledte gasser meget længe i atmosfæren og vil derfor fortsætte med at æde af ozonlaget i flere årtier endnu.