Arbejdersøn udfordrer aristokrat - Kerry vs. Edwards

Afslappet i skjorteærmer og siddende på en skammel lytter John Kerry til blikkenslageren og den enlige far Chris Gleeson fra Long Island, som ikke har været i stand til at finde arbejde i fem måneder. Kerry ryster medfølende på hovedet og spørger, hvor Gleeson gjorde af sin datter i de måneder, da han endelig fik arbejde i Boston? »Mens jeg var væk, boede min datter, som netop er fyldt 13 år, hos min mor, og da hun ikke længere kunne klare det af helbredsmæssige årsager, flyttede min datter ind hos min tidligere svigermor«, fortæller Gleeson. Politik som kontaktsport »Vi hører den slags historier over hele landet«, siger Kerry og fastslår til øredøvende jubel i salen på York College i Queens, at »den eneste, som fortjener at få en fyreseddel, er præsident George W. Bush«. Efter dialogen med vælgerne omfavner Kerry folk. Han har nærmest gjort politik til en kontaktsport og benytter enhver lejlighed til at lægge armen om skulderen på en tilhører, anbringe et lille barn på skødet eller tage en tilhænger i favnen. Det Demokratiske Partis favorit til at blive Bushs modstander ved præsidentvalget 2. november vil gerne give det indtryk, at han er en mand af folket, men kan ikke helt skjule, at han er en lidt kejtet aristokrat fra den velhavende nordøstkyst. Kerry kan lide at tale i lang tid Når Kerry bestiger podiet, ved tilhørerne heller aldrig, om de får korte, præcise og klare politiske budskaber, eller om kandidaten vikler sig ind i lange, snørklede og ikke altid sammenhængende sætninger. I Senatet, hvor Kerry har tilbragt de seneste 19 år, er der ikke begrænset taletid, og det præger af og til hans valgtaler. Modstanderen ved de demokratiske primær- og caucus-valg, John Edwards, er helt anderledes, selv om de tos politiske budskaber minder meget om hinanden. Edwards er den fødte taler, og en af Det Demokratiske Partis strateger, James Carville, sagde for nylig til avisen USA Today, at Edwards er partiets bedste taler i mands minde - ja, selv bedre end taleren over alle talere, Bill Clinton. Edwards undgår lange forklaringer Når Edwards står over for en samling vælgere, vikler han sig ikke ind i lange forklaringer, men fremlægger sin standardtale om sin 'Håbets politik' tre eller fire gange om dagen, som om han tiltaler en jury bestående af 12 mænd og kvinder i en retssal: Bushs forslag til sundhedsreform, tab af arbejdspladser og den famøse Irakkrig. Edwards flår præsidentens skudsmål fra hinanden og bruger hele sin krop, når han præsenterer sit budskab. Under tv-debatterne, hvor Edwards for en sjælden gangs skyld får mulighed for at gå til angreb på Kerry, udnytter Edwards enhver åbning, som da favoritten blev spurgt, om han »følte et vist ansvar«, fordi han havde stemt for Bushs Irakkrig. I laaaang tid vaklede Kerry frem og tilbage uden at komme med et direkte svar. Da det blev Edwards' tur, sagde han smilende: »Det er det længste svar, jeg har hørt på et ja eller nej-spørgsmål«. Søn af en tekstilarbejder Det er ikke nogen tilfældighed, at Edwards optræder som en advokat under politiske møder. I 20 år har han brugt sin charme og sin livlige energi til at sagsøge firmaer i erstatningssager. Både hans klienter og Edwards selv er blevet velhavende på den konto. Men sådan har det ikke altid været, og det undlader Edwards ikke at gøre opmærksom på. Med sin sydstatsaccent minder han ved enhver lejlighed tilhørerne om, at han er søn af en tekstilarbejder, voksede op i fattige kår, og at både han selv og familien måtte yde ofre, for at han som den første i slægten kunne komme på universitetet og læse jura. Sympatisk og valgbar Amerikanerne kan lide en kandidat, som de kunne tænke sig at sætte sig og dele en øl med. Derfor er Bush så populær i store dele af befolkningen, også selv om han ikke drikker alkohol. Bush er en fyr, som de tror, at de godt kunne hygge sig sammen med. Det samme gælder Edwards. De fleste demokrater synes faktisk bedre om Edwards end om den lidt stive Kerry. Men partiledelsens favorit har en stor fordel også i de demokratiske græsrødders øjne. John Kerry er valgbar, og det vigtigste for demokraterne er at finde en kandidat, som kan slå deres favorithadefigur, George W. Bush, til november. Derfor vil Kerry sikkert også komme stærkest ud af de 10 primær- og caucus-valg, der finder sted på tirsdag.