Mens der til aften festes over præsident Aristides afgang flere steder i Haiti, hersker det totale anarki i hovedstaden Port-au-Prince, rapporterer flere nyhedsbureauer. Canadiske specialstyrker har ifølge BBC Online og flere amerikanske tv-stationer taget kontrollen med lufthavnen og har indledt afpatruljeringen af byens gader for at genskabe lov og orden. Det canadiske forsvarsministerium afviser imidlertid til aften, at canadiske specialstyrker opererer i Haiti. Plyndringer og uro Hundredvis af haitianere samlede sig ved præsidentpaladset i hovedstaden, efter at det blev kendt, at Aristide var gået af. Flere steder i byen udbrød der uroligheder og brand, ligesom der er meldinger om omfattende plyndringer. Medlemmer af Aristides regering rapporteres til i stort tal at have sat kursen mod nabolandet Den Dominikanske Republik af frygt for, at folkemængden har hævnønsker mod dem. To regeringsmedlemmers hjem skal være blevet angrebet og tømt for værdier. Bush: USA vil 'lede' den internationale styrke Den amerikanske præsident George W. Bush siger, at amerikanske marinesoldater vil være et centralt og 'ledende' element i den internationale styrke, der skal stabilisere landet efter præsident Aristides flugt. Præsidentens embedsmænd har efterfølgende uddybet overfor det britiske nyhedsbureau Reuters, at flere hundrede amerikanske soldater vil deltage i den første fase, når en international styrke bliver udstationeret i Haiti. Tre amerikanske militærfartøjer med plads til 2.000 soldater holder sig klar til afgang. Frankrig vil have grønt lys fra FN Meldingen fra franskmændene er, at man skal sørge for at have formaliteterne i orden, inden en international styrke sættes ind i Haiti. Det franske udenrigsministerium oplyser, at Frankrig afventer opbakning fra FN's Sikkerhedsråd, inden landet vil sende tropper til Haiti. Forhandlingerne med de øvrige lande i Sikkerhedsrådet er i fuld gang, og de uformelle drøftelser til aften kan allerede mandag føre til reelle drøftelser i Sikkerhedsrådet, lyder meldingen fra franskmændene. En gruppe, der kalder sig 'Haitis venner', og som tæller USA, Frankrig, Canada og flere lande i Caribien har indledt møder i New York for at udarbejde en skitse, der kan bruges til en FN-resolution om udstationeringen af en international styrke i Haiti. Amerikansk eskorte af Aristide Det er kommet frem, at 50 amerikanske soldater eskorterede præsident Aristide og hans sikkerhedschef til lufthavnen under flugten fra Port-au-Prince i morges. Det er anden gang i karrieren, at Aristide ender i eksil. Det skete også efter et kup mod ham få måneder efter, at han i 1991 var blevet den første demokratisk valgte præsident i Haiti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























