Mindst 42 mennesker er blevet dræbt i et jordskælv, der ramte ramte det nordlige Marokko. Jordskælvet er blevet målt til over seks på Richter-skalaen, og foreløbige oplysninger lyder på, at en hel landsby er lagt i ruiner. Ifølge et lokalt medlem af parlamentet i Marokko er det officielle dødstal i øjeblikket 42, men man frygter, at dødstallet kan stige til helt op til 300. Det oplyser den arabiske tv-kanal al-Jezeera. Hjælpearbejdere i aktion Yderligere to landsbyer er blevet alvorligt ødelagte. Hjælpearbejdere fra hæren er blevet sat ind i området, og helikoptere forsøger i øjeblikket at få et overblik over situationen. Jordskælvets såkaldte epicenter lå i provinsen Al Hoceima ved Middelhavet. I Al Hoceima flygtede beboerne ud af deres huse, da jordskælvet ramte i nat. Men der meldes om minimale ødelæggelser i fiskerbyen og ferieområdet, der huser omkring 70.000 indbyggere. Kunne mærkes i Spanien Et seismologisk institut i Strasbourg, Frankrig, målte skælvet til 6,3 på Richter-skalaen - et relativt kraftigt jordskælv. En talsmand for det amerikanske geologiske center målte det til 6,5. Der blev registreret adskillige efterskælv. Jordrystelserne kunne mærkes flere steder i Marokko og det sydlige Spanien. Det seneste alvorlige jordskælv var i 1994, hvor det blev målt til 6,0 på Richter-skalaen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























