USA erklærer krig mod afghansk opiumshandel

Afghanske politimænd brænder opiumsplanter. Nu vil amerikanerne intensivere indsatsen. - Foto: AP
Afghanske politimænd brænder opiumsplanter. Nu vil amerikanerne intensivere indsatsen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA planlægger nu at gå mere aggressivt til værks i forsøget på at stoppe handlen med opium i Afghanistan. Amerikanerne mistænker al-Qaeda og andre terrorist-grupper for at finansiere sig selv med penge fra den yderst indbringende handel. Det skriver den amerikanske avis Christian Science Monitor. Årlig handel for to milliarder dollar Produktionen af opium i Afghanistan er eksploderet siden amerikanerne invaderede landet i 2001. Før invasionen havde det tidligere Talebanstyre ellers fået den afghanske produktion ned på næsten nul. I dag mener amerikanerne, at omsætningen ved opiumsproduktionen giver en profit til bagmændene på over to milliarder dollar om året, som de frygter for en stor dels vedkommende finansierer terrorbevægelser som Talebanerne og al-Qaeda. Øget støtte til afghanske regering Embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, erkender, at bekæmpelsen af narko-handlen i Afghanistan hidtil ikke har haft høj nok prioritet. Det vil amerikanerne nu gøre noget ved. Men amerikanerne lægger vægt på, at de primært vil optrappe den militære støtte til deres hovedallierede, briterne, som er ansvarlig for bekæmpelsen af narkotikahandlen i Afghanistan, samt den afghanske regering, der ønsker at skære 70 procent af opiumsdyrkningen inden 2008.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her