Bizar fangeudveksling mellem Israel og Hizbollah

Hvor der handles, der spildes, hedder det gamle mundheld. Og det gælder åbenbart også i de mest prekære handler. Da Israel og Hizbollah i Libanon i sidste måned udvekslede henholdsvis 400 palæstinensiske fanger og 50 libanesiske lig til gengæld for ligene af tre kidnappede og faldne israelske soldater og en kidnappet tidligere efterretningsofficer - nu tilsyneladende temmelig blakket forretningsmand - var der nogen, der begik en fejl. Hjem til begravelse Familien Biro i Libanon modtog med blandede følelser kisten med de jordiske rester af familiens far, Mohammed Biro, der, da han var i live, havde ry for at være Mellemøstens største narkohaj. Mohammed Biro var i sin tid blevet taget til fange af israelerne, der havde dømt og fængslet ham for narkohandel. For 11 måneder siden fik familien besked om, at han havde fået hjertestop og var afgået ved døden. Siden har de ad forskellige veje forsøgt at få liget hjem til Libanon til begravelse. Hizbollahs fange- eller ligudveksling med Israel viste sig som en kærkommen lejlighed til at få tingene ordnet, og familien Biro fik Mohammeds navn med på listen over Hizbollahs krav. Da kisten ankom, ønskede familien at kaste et sidste blik på familiefaderen, men opdagede til deres store forskrækkelse, at liget i kisten var af en mand, der var mindst 20 år ældre, end Mohammed Biro var ved sin død. Der udgik omgående en klage og et krav om at få den rigtige Mohammed Biro udleveret. Det mystiske lig Historien fik forskellige instanser til at kræve sagerne undersøgt i Israel, hvor en række 'fejl' siden er blevet afdækket. Det israelske politi har indrømmet, at liget af Biro stadig befinder sig på en kirkegård i Israel, der benyttes af politi og sikkerhedsstyrker. Politiet har derimod endnu ikke kunnet forklare domstolene, hvorfor en ordre, der blev givet kort efter Biros død om ikke at begrave, men at nedkøle liget af den libanesiske narkohandler, ikke blev overholdt. Hizbollah har i Libanon i mellemtiden meddelt, at patologer har påvist, at det lig, familien Biro fik udleveret, var det af en '70-årig jøde' . Og at organisationen til gengæld for at levere det tilbage vil have udleveret yderligere 30 lig af libanesiske terrorister, der ligger begravet i Israel. Det israelske militær meddelte, at det intet kendte til et krav om 30 lig, men at man arbejdede på at få udvekslet Biros lig med den 70-årige mand, som det israelske politi fastholder tilhørte en 'ukendt', som ingen i over et år havde villet kendes ved. Samtidig har den centrale person på den israelske side af fangeudvekslingen, Elhanan Tennenbaum, i denne uge forårsaget en krise mellem politikere og efterretningstjeneste. Knap havde chefen for den israelske efterretningstjeneste, Avi Dichter, forleden afgivet en fortrolig rapport til Knessets underkomite for sikkerhedstjenesterne om afhøringen af Tennenbaum, før hele rapporten kunne læses i samtlige landets aviser. De, der afhører Tennenbaum, mener kort og godt, at han lyver, sagde Dichter til medlemmerne af udvalget og refererede, at Tennenbaum blandt andet ikke havde 'bestået' en løgnedetektorundersøgelse, og man derfor ikke troede på, at han var blevet kidnappet til Beirut, men muligvis selv var rejst derhen. Forklaring Efter briefingen blev et udvalgsmedlem citeret for at have sagt, at Tennenbaum-affæren var 'en af de mest bekymringsvækkende, Israel har kendt'. Og Dichter har erklæret sig 'overrasket over', at Knesset-komiteen ikke kunne holde vand. Den israelske offentlighed har hidtil ikke fået nogen forklaring på, hvordan Tennenbaum landede i Hizbollah-fangenskab i tre år. Men inden han sidste måned blev udvekslet og løsladt, cirkulerede der på internettet en række forskellige historier om den midaldrende israeler, der alle handlede om en person i økonomiske vanskeligheder, der ved hjælp af en israelsk-palæstinensisk bekendt havde forsøgt at handle sig til en hurtig fortjeneste - muligvis i narko - i den arabiske verden, muligvis i Dubai,og derfra var blevet narret til Beirut. Disse historier, som ingen ved hvor kom fra, men som muligvis ikke er så fjernt fra virkeligheden, var en af årsagerne til en række politikeres voldsomme modstand imod, at fangeudvekslingen overhovedet blev gennemført. Protester fra ministre Fornemmelsen af, at man indgik en handel med en organisation, som Israel og USA betragter som en verdensomspændende iransk finansieret terrororganisation, til gengæld for en 'skidt karl', fik adskillige ministre til at protestere imod ministerpræsident Ariel Sharons beslutning om at »bringe Tennenbaum hjem, så han - hvis det viser sig, at han har begået noget ulovligt - kan blive stillet for retten i Israel«. Sharon tog til sidst egenhændigt beslutningen om at gennemføre handlen. Der er fortsat megen kritik over fangeudvekslingen både i og uden for Israel. Blandt andet fremhæver en række palæstinensere paradokset mellem den Ariel Sharon, der nægtede at løslade andet end små 400 kriminelle palæstinensere fra de israelske fængsler, da den moderate palæstinensiske ministerpræsident Mahmoud Abbas kom til magten og havde brug for langt mere vægtig god Israelsk vilje. Og den Ariel Sharon, der for en blakket forretningsmand og tre lig har givet den kompromisløse libanesiske Hizbollahleder, Hassan Nazrallah, 400 palæstinensiske fanger og dermed givet ham mulighed for at fremstå som den arabiske verdens helt.