Iranerne blev væk fra valg

Valgstederne skulle have lukket klokken seks, men iransk tv meddelte, at 'et stort vælgerfremmøde' havde gjort det nødvendigt at trykke flere stemmesedler og forlænge åbningstiden. På valgstederne er det imidlertid svært at få øje på det store fremmøde. Sprudlende valgkamp i 2000 32-årige Mehdi husker tydeligt parlamentsvalget i 2000. Oven på en sprudlende valgkamp med et væld af entusiastiske unge, der uddelte løbesedler i gaderne, måtte han stå i kø i to timer for at afgive sin stemme. Som så mange andre håbefulde iranere ventede han tålmodigt, til det blev hans tur, så han kunne sætte sit kryds ved en af de reformorienterede kandidater, der lovede mere demokrati i Den Islamiske Republik. Stemmeprocenten nåede op på 69, og to tredjedele af krydsene blev sat ved reformbevægelsens kandidater, som dermed fejede flertallet af konservative i parlamentet af banen. Ingen kø til stemmeboksen Ved parlamentsvalget, fire år senere, er det et helt andet syn, der møder ham. Der er ingen kødannelser, og de færreste forbipasserende har tænkt sig at lægge vejen forbi stemmeboksen. »Jeg tror ikke på noget af det, de siger, og kender ingen af kandidaterne. Hvorfor skal jeg så stemme«, spørger en midaldrende mand, der arbejder på et af de tyndt befolkede valgsteder i nærheden af Teheran Universitet, hvorfra man kan høre fredagsbønnens 'Død over Amerika'-ritual. Mehdi havde egentlig tænkt sig at stemme for at få det stempel i sit identitetskort, der kunne sikre ham en forlængelse af sin tilladelse til at gå på jagt. Men mandens udtalelse får ham til at skifte mening. »Frihed for børn« »Hvis en mand, der arbejder for systemet, ikke engang vil stemme, hvorfor skulle jeg så gøre det«, spørger han. Mehdi har en tæppeforretning i Teherans basar, som var en af de væsentligste kræfter bag den islamiske revolution for 25 år siden. Men han tilhører samtidig den nye generation af unge, der ønsker mere frihed og respekt for menneskerettighederne i et system, der forsøger at forene demokrati og islamisk sharialovgivning. Som så mange andre har han dog mistet troen på reformbevægelsens evne til at fravriste de ikkevalgte organer den fulde kontrol over politi, medier og domstole. »Kvinder kan i dag gå mere udfordrende klædt, og vi kan se amerikanske film i biografen, men hvad har det med frihed at gøre? Det er frihed for børn«, siger han. »Vi får stadig ikke lov til at sige vores mening. Hvis vi havde ytringsfrihed, ville de (religiøse ledere, red.) ikke længere sidde på magten«. Et slag i ansigtet Udelukkelsen af omkring 2.500 kandidater, hvoraf de fleste tilhører reformbevægelsen, bliver nævnt som en af årsagerne til, at meningsmålingerne op til valget spår en deltagelse på 30 procent. Det vil i givet fald være et slag i ansigtet på de konservative kræfter, der har brug for at demonstrere en folkelige opbakning til systemet. Der har været forlydender om, at de konservative har sat millioner af falske identifikationskort i omløb i et forsøg på at hæve stemmeprocenten. Et rygte, der er blevet blankt afvist af de iranske myndigheder.