Skattejægere har måske fundet vikingeskib

Lyt til artiklen

To skattejægere kan have fundet en hidtil ukendt begravelsesplads indeholdende en vikingeskib i Yorkshire-området det nordlige England. Det skriver flere britiske medier. De to amatører, der opdagede gravstedet, fandt blandt andet sølvmønter, stykker af sværd, skjolde og andre genstande fra slutningen af det niende århundrede, heriblandt jernredskaber som eksperterne mener er blevet brugt til at bygge vikingeskibe, skriver avisen The Times. Gravsted for velstående krigere Den præcise beliggenhed holdes hemmelig, indtil stedet er ordentligt udgravet. Arkæologer mener, at det kan dreje sig om en velstående krigers gravsted, der også indeholder krigerens skib. Dansk ekspert er skeptisk En dansk ekspert kalder det for næsten usandsynligt, at der skulle ligge et vikingeskib begravet i det nordlige England. Efter at have set de første billeder af naglerne vurderer den museumsfaglige chef på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Jan Bill, at det er højest usandsynligt, at naglerne har været brugt i forbindelse med et vikingeskib. »Graven er fundet et stykke inde i landet, og det er ikke umiddelbart den slags nagler, man ville bruge til at bygge et større skib med. De kan have været brugt til meget andet«, siger Jan Bill. Vigtigt fund Vikingeskib er tidligere blevet fundet ved gravsteder i Skotland og Irland, men aldrig tidligere i England. Hvis det viser sig at være et gravsted med et vikingeskib, vil det være »et af de vigtigste vikingefund nogensinde på de britiske øer«, siger Simon Holmes, der er arkæolog ved Yorkshire Museum. Vikinger fra Danmark og Norge begyndte plyndringstogterne i Storbritannien i begyndelsen af det niende århundrede. Mange handelsdrivende slog sig senere ned på de britiske øer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her