Walt Disney afviser tilbud fra tv-gigant

Comcast-ledelsen har sagt, at tilbuddet er 'en enestående mulighed' for Disney-aktionærerne. - Foto: AP
Comcast-ledelsen har sagt, at tilbuddet er 'en enestående mulighed' for Disney-aktionærerne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Bestyrelsen i den amerikanske underholdningsgigant Walt Disney Co. har afvist et overtagelsestilbud fra kabel-tv-selskabet Comcast Corp. med den begrundelse, at tilbuddet er for lavt. På samme tid gav Walt Disney-bestyrelsen opbakning til den hårdt pressede Disney-chef, Michael Eisner. Comcast - USA's største kabel-tv-selskab - vil give et beløb, svarende til omkring 300 mia. kr. for Walt Disney-koncernen, kendt for folkekære tegneseriefigurer som Anders And og Mickey Mouse og på samme tid ejer af blandt andet Hollywood-studier, tv-stationen ABC og sportskanalen ESPN. »Disney-aktieejernes interesser vil ikke være tjent med at acceptere et tilbud, som ikke fuldt ud genspejler Disneys indre værdi og indtjeningsudsigter, hedder det i en erklæring fra koncernens bestyrelse. Overtagelse vil forandre medielandskab Hvis overtagelsen gennemføres, vil den betyde en omdannelse af USA's medielandskab, som kan sammenlignes med sammenslutningen i 2001 af America Online og Time Warner, en fusion, som blev hilst velkommen med jubelråb, men som aldrig siden har opfyldt forventningerne. Disney har gennem længere tid været præget af intern uro, hvor fremtrædende aktionærer - bl.a. Roy Disney, nevø til den legendariske grundlægger Walt Disney - har beskyldt topchefen Eisner for dårlig ledelse af koncernen gennem et tiår og åbent har arbejdet på at få Eisner sat på porten. Comcast-ledelsen har sagt, at tilbuddet er 'en enestående mulighed' for Disney-aktionærerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her