USA's præsident, George Bush, venter, at den amerikanske økonomi i år vil frembringe yderligere 2,6 millioner arbejdspladser. Det fremgår af præsidentens årlige økonomirapport. Hvis prognosen fra Det Hvide Hus holder stik, kan det hjælpe Bush i hans bestræbelser på at vinde endnu fire år på præsidentposten ved valget i november. »Samtidig med at 2004 er begyndt er Amerikas økonomi blevet stærk og den bliver stærkere. Vi bevæger os i den rigtige retning, men vi har mere at gøre. Jeg er ikke tilfreds før hver eneste amerikaner, der vil have et job kan finde et«, siger Bush i en erklæring i forbindelse med offentliggørelsen af økonomirapporten. Demokrater bruger arbejdsløshed som våben Manglende jobskabelse har været noget af den ammunition, de demokratiske kandidater, der i øjeblikket kæmper om at blive modkandidat til Bush, har affyret mod den siddende præsident. Ifølge tal fra økonomirapporten vil antallet af amerikanere, der arbejder uden for landbrugssektoren, i år stige til 132,7 millioner, mens der i 2003 var omkring 130,1 millioner beskæftigede. De seneste tal fra det amerikanske arbejdsministerium, viser dog, at der sidste år var beskæftiget 129,9 millioner i sektorer uden for landbruget. 2,2 millioner har mistet job under Bush Bush-administrationen havde på forhånd sagt, at den ville skabe omkring 1,7 millioner nye arbejdspladser i 2003, men det viste sig, at der reelt gik 53.000 arbejdspladser tabt. Antallet af amerikanere, der har mistet deres job under præsident Bush, er på 2,2 millioner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview