Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Afhoppere: Nordkorea har haft atomvåben i 15 år

Lyt til artiklen

Nordkorea har ifølge to nordkoreanske afhoppere haft atomvåben i de sidste 15 år. Det skriver den britiske avis The Independent, som har interviewet to tidligere nordkoreanske atomteknikere, der er flygtet til Vesten. Forskerne bekræfter også, at Pakistan, der i øjeblikket kritiseres kraftigt for at have lækket viden om atomvåbenteknologi til en række lande, hjalp Nordkorea med udviklingen af atomvåben. Klar til atomvåbenproduktion fra 1989 Kim Dae Ho, der arbejdede på det nordkoreanske atomprogram i ti år, inden han hoppede af til Vesten i 1994, siger til Independent, at han allerede i 1987 så hemmelige dokumenter. I papirerne skrev den daværende leder, Kim Il Sung, at Nordkorea omsider havde udviklet et program til at berige uran. »I 1989 proklamerede han, at vi omsider havde centrifuge-teknologi, og at vi var i gang med at producere uran til våben. Han beordrede derfor staten til at belønne forskerne med de bedste gaver, blandt andet Toshiba farve-tv« , fortæller Kim Dae Hoe til The Independent. Kim Dae Hoe blev smuglet ud af Nordkorea på en kinesisk fiskerbåd i 1994. Han var indtil for nylig nødt til at holde lav profil, men er nu i gang med at udgive en bog. Atomvåbenprogram aldrig indstillet En anden afhoppet nordkoreansk atomtekniker bekræfter over for The Independent, at Nordkorea allerede i slutningen af 1980'erne havde en atombombe. Teknikeren fortæller endvidere, at man begyndte at skjule forskningslaboratorierne i tunneler. Kim Dae Hoe fortæller, at Nordkorea i 1991 havde udvundet nok plutonium til at producere tre atomsprænghoveder. I 1994 indgik Nordkorea og USA en aftale om, at Nordkorea indstillede sit atomvåbenprogram mod at få gratis olieleverancer, men ifølge Kim Dae Hoe blev atomvåbenprogrammet i stedet intensiveret. »Det stoppede aldrig«, siger han til The Independent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her