Røde Kors tror på snarligt møde med Saddam

Den amerikanske leder i Irak, Paul Bremer, kunne stolt annoncere tilfangetagelsen af Saddam Hussein 13. december. Siden har offentligheden ikke hørt eller set nyt fra den tidligere irakiske leder. - Arkivfoto: AP
Den amerikanske leder i Irak, Paul Bremer, kunne stolt annoncere tilfangetagelsen af Saddam Hussein 13. december. Siden har offentligheden ikke hørt eller set nyt fra den tidligere irakiske leder. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Saddam Hussein vil snart få besøg af en repræsentant fra Det Internationale Røde Kors. Iraks tidligere diktator, der befinder sig i amerikanernes varetægt, har ikke været i kontakt med omverdenen, siden han taget til fange 13. december. Men en repræsentant fra Røde Kors tror, at et besøg vil ske »snarere sker før end siden«. Organisationen har allerede fremsat en anmodning om et møde, men det er uvist, om Saddam Hussein overhovedet vil sige ja tak til et besøg. Saddam er almindelig krigsfange Endnu er der ikke sluppet mange oplysninger ud om Saddam Husseins tilstand, efter han blev pågrebet i en jordhule ved Tikrit i det nordlige Irak. De amerikanske myndigheder har tidligere udtalt, at Saddam Hussein har de rettigheder, som krigsfanger i henhold til Genèvekonventionen har. Det betyder blandt andet ret til at modtage besøg af repræsentanter for Røde Kors. »Han (Saddam Hussein, red.) er en krigsfange og skal betragtes som enhver anden krigsfange«, siger Nada Doumani, der er talsmand for Det Internationale Røde Kors, til det amerikanske nyhedsbureau AP. og tilføjer: »Vi har ikke hidtil haft problemer med at besøge andre fanger«. Det Internationale Røde Kors har besøgt de øvrige 43 fanger som amerikanerne har pågrebet i forbindelse med krigen i Irak. Derfor forventer organisationen også at besøget med Saddam vil ske rimeligt »automatisk«, fordi Det Internationale Røde Kors har ret til at besøge krigsfanger ifølge Genèvekonventionen. Ukendt opholdssted Endnu er der ikke frigivet nogen præcise oplysninger om, hvor Saddam Hussein sidder fænglset, og hjælpeorganisationen vil først få det at vide umiddelbart før et møde. »Amerikanerne siger, at han befinder sig et eller andet sted i Irak«, siger talsmanden for Røde Kors.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her