Lejemordere i Australien er - heldigvis fristes man til at skrive - elendige til deres job. Det viser en ny undersøgelse foretaget af det australske kriminologiske institut. De elendige lejemordere findes typisk i sager, hvor en forsmået partner har bestilt et mord på deres tidligere elskede. Ud af 28 udvalgte ofre i perioden fra 1989-2002, endte kun tre med et tilfredsstillende resultat for 'kunden', der havde bestilt et drab. Professionelle med god statistik Helt anderledes effektive er lejemordere i den australske gangsterverden. 15 sager blandt organiserede kriminelle viser en uhyggelig effektivitet med 15 dødsfald til følge og derudover er det kun lykkedes for det australske politi at foretage anholdelser i tre af sagerne. Undersøgelsen viser derudover, at det kun er omkring to procent af alle mord i Australien, der bliver begået af lejemordere, skriver avisen The Age. Det forstår man måske godt, når man tager effektiviteten i betragtning. Mænd er flittigst Af undersøgelsen fremgår det, at den overvejende del af lejemord bliver bestilt af en kunde, der vil af med en tidligere partner i et forsøg på at få forældreretten til parrets fælles børn. Mænd er tilsyneladende mest tilbøjelige til at tage det drastiske middel i betragtning. 65 procent af sagerne involverer mænd, der vil have assistance til definitivt at komme af med deres ekskone. Amatører Ifølge undersøgelsen skal årsagen til den dårlige kvalitet blandt australske lejemordere findes i, at det som oftest er rene amatører, der tager imod opgaven om at dræbe en tidligere partner. I undersøgelsen bliver de betegnet som personer, der er »impulsive og uorganiseret«. I underverdenen forholder det sig anderledes. Her er lejemorderne dygtige til at planlægge, og efterlader sig sjældent beviser til politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























