Rige lande står over for kræftepidemi fra asbest

Lyt til artiklen

De næste 25 år vil 100.000 personer i den rige del af verden dø af lungekræft forårsaget af asbest, skriver det velansete medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ) i sin lørdagsudgave. »Sygdommen vokser i intensitet. Og vi kan intet gøre for at forhindre den hos mennesker, der i deres job har været udsat for asbest i 1950erne, 1960erne og 1970erne«, står der i tidsskriftets leder. »Mange lande oplever begyndelsen på en epidemi, og det er nødvendigt at alle læger ved, hvor man genkender og diagnosticerer sygdommen, og hvilke behandlingsformer, der er mulige, hedder det. Håndværkere hårdest ramt De særligt udsatte er ansatte fra byggeindustrien især tømrere og snedkere, men også hustruer og døtre, der har vasket asbestholdigt tøj er blevet dødeligt syge. Ifølge BMJ dør en ud af 200 britiske mænd hvert år af lungekræft forårsaget af asbest, mens dødstallet for kvinder er en ud af 1.500. Forskerne advarer om, at epidemien vil toppe i både Storbritannien og i Europa i perioden 2015-2020, mens sygdommen formentlig allerede har toppet i USA, der var hurtigere til at forbyde asbest.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her