Syv kandidater kæmper om syv stater

»Når Det Demokratiske Partis præsidentkandidater på tirsdag tørner sammen i syv stater, så kan vinderen ikke længere klare sig med et riffelskud, men må anvende et haglgevær for at hæve den store pris ved primærvalgene. Desuden befinder kandidaterne sig nu i de konservative sydstater. Det er noget helt andet, der appellerer til vælgerne hernede end i Iowa og New Hampshire«. David Gillespie er professor i statskundskab ved Presbyterian University i Clinton i South Carolina. Han er ikke alene ekspert i den amerikanske delstat, men også medlem af Det Demokratiske Parti og en mangeårig iagttager af landspolitik i USA. Republikanere kan blande sig Vinderen i Iowa og New Hampshire, John Kerry, må nu dokumentere, at han også kan føre valgkamp både i mange stater på én gang og i det konservative Syden. På tirsdag går demokraterne til valgurnerne i Arizona, Delaware, Missouri, New Mexico, North Dakota, Oklahoma og South Carolina og skal vælge imellem lige så mange kandidater. I South Carolina er det ikke kun demokraterne, som kan stemme, for delstatens »primærvalg er 'åbent', hvilket vil sige, at alle registrerede vælgere - også medlemmer af præsident George W. Bushs Republikanske Parti og uafhængige - kan stemme på de demokratiske kandidater. Hvis republikanerne deltager, så stemmer de naturligvis på den svageste demokrat, fordi det er til Bushs fordel med så svag en modstander som muligt ved præsidentvalget 2. november«, siger Gillespie. Drømmeholdet Favoritten John Kerry stammer fra nordstaten Massachusetts, og liberale nordstatsfolk er ikke just sydstatsvælgernes kop te. Ved selve præsidentvalget har demokraterne ikke en jordisk chance for at vinde South Carolina, og ved primærvalget har Kerry en hård modstander i den lokale John Edwards, som er født i South Carolina og senator i nabostaten North Carolina. »Kerry vinder nok flest delegerede i de syv stater på tirsdag, men foreløbig fører Edwards i South Carolina, mens Al Sharpton er nummer to, hvilket skyldes, at 40 procent af de demokratiske vælgere i delstaten er sorte, og en femtedel af dem vil nok sætte deres kryds ved Sharpton«. »Kerry og Wesley Clark ser ud til at dele tredjepladsen i South Carolina«. Edwards kan med en sejr i South Carolina og muligvis en stat til gøre demokraternes valgkamp til en tvekamp mellem ham selv og Kerry. Gillespie siger, at Kerry kunne have valgt at »slå Edwards ud på hjemmebane og gøre ham færdig en gang for alle«, men valgte at være forsigtig og satse på stater som Missouri med mange delegerede. »Mit drømmehold som modstandere for Bush og vicepræsident Dick Cheney i november er Kerry som præsidentkandidat og Edwards som hans vicepræsidentkandidat. Så er der både en fra Nordstaterne og en sydstatsmand på holdet. Det vil dog næppe være Hillary Clintons favorithold, for hvis de to vinder i november og gentager sejren fire år senere, så er Edwards stadig så ung (50 år, red.), at han står først i arvefølgen om otte år«. Kerry og Clark er også en mulighed, men det vil nok være for farligt med to, der er stærke, når det gælder national sikkerhed. Det er nok lidt mere, end de demokratiske græsrødder kan klare, selv om national sikkerhed plejer at være Det Demokratiske Partis akilleshæl, mener Gillespie. »Levende død« Hvis Edwards ikke kan vinde på hjemmebane i South Carolina, så mener Gillespie, at han er færdig og »vil være en levende død, hvis han fortsætter kampen for at blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat ved konventet i Boston i juli«. Tiden er også inde til, at flere af de syv andre kandidater må forlade arenaen. Og der er ikke alene tale om politiske letvægtere som Dennis Kucinich og Al Sharpton, »selv om de måske vil fortsætte deres korstog en tid endnu«, siger Gillespie. Pengene vil også »snart tørre ud for Al Gores vicepræsidentkandidat fra 2000, Joe Lieberman, også selv om han skulle vinde stakkels Delaware«. Clark er ligeledes i farezonen, hvis han ikke vinder en enkelt stat. Generalens store problem er, at han kom alt for sent i gang. Selv den tidligere favorit og spidskandidat Howard Dean er i vanskeligheder og skal efterhånden bevise, at han kan vinde en stat. Et typisk tegn på, at Dean er i vanskeligheder, er, at han efter nederlaget i New Hampshire udskiftede sin valgkampleder, siger David Gillespie.