Mindst otte personer er blevet dræbt og over 30 kvæstet, da en 11-etagers bygning i aftes styrtede sammen i den centrale del af Egyptens hovedstad, Kairo. Adskillige personer er ifølge redningsfolkene fortsat fanget under murbrokkerne. Brandfolk og politi fanget Seks af de omkomne er brandmænd og politifolk, der i første omgang blev sendt ud for at hjælpe til at med at slukke en brand i bygningen. Men bygningen styrtede pludselig sammen, efter at branden havde bredt sig til et indkøbscenter på en af de nederste etager. Guvernør: Ulovlig bygning Kairos guvernør, Abdel Raheem Shehata, siger, at en ordre om at destruere den nu 20 år gamle bygning blev givet allerede i 1992. Han tilføjer desuden, at myndighederne kun har godkendt fire af de 11 etager. De øverste syv etager havde beboerne opført uden om byggeregulativerne. Ulovlige selvopførte etager er blandt årsagerne til, at sammenstyrtede bygninger ikke hører til sjældenhederne i Egypten. I maj sidste år blev syv personer dræbt, da en seksetagers bygninger i Kairo kollapsede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























