Specialstyrker fra den amerikanske hær har fanget en leder af oprørsgruppen Ansar al-Islam, en militant islamisk gruppe der opererer i Irak, og som ifølge USA også har forbindelse til Osama bin Ladens al-Qaeda netværk, siger amerikanske embedsmænd. Anholdt nær Fallujah Oprørslederen, Husam al-Yemeni, skal være blevet anholdt under en militæroperation i sidste uge nær byen Fallujah, der ligger 30 kilometer vest for den irakiske hovedstad Bagdad. Al-Yemeni beskrives som en meget nær medarbejder til Abu Musab Zarqawi, der mistænkes for at have planlagt drabet på en amerikansk diplomat i Jordan, samt for at have ledet en træningslejr for oprørere i Afghanistan og have forbindelse til al-Qaeda. Milliondusør på al-Yemeni USA udlovede sidste år en dusør på op mod fem millioner dollar (ca. 29 mio. kr.) for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af al-Yemeni. Ansar al-Islam er en yderliggående sunnimuslimsk gruppe, hvis navn betyder 'islams støtter'. Det amerikanske udenrigsministerium har rubriceret den som en terrorgruppe med 'tæt forbindelse til og støtte fra' al-Qaeda, der stod bag terrorangrebet mod USA 11. september 2001.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























