Endnu inden de amerikanske primærvalg for alvor går i gang forud for præsidentvalget 2. november, har den eneste kvindelige kandidat trukket sig. Carol Moseley Braun har meddelt, at hun giver op og fra nu af støtter Howard Dean, som ligger i spidsen for de nu otte håbefulde i Det Demokratiske Parti. Brauns valgkamp kom aldrig ud af starthullerne. Hun havde ingen penge og ingen organisation. Dean vinder i Washington Derimod ser det lysere ud for Howard Dean, der blev en klar vinder af primærvalget i Washington. Valgene tæller dog ikke som andet end en strømpil for de enkelte kandidater. Den demokratiske partiledelse anerkender ikke valget som en del af udvælgelsesprocessen for præsidentkandidater. Howard Dean opnåede 43 procent af stemmerne mod nummer to, Al Sharpton, der sikrede sig 34 procent. Braun blev kun nummer tre ud af de fire store kandidater, der var på stemmesedlen. Carol Moseley Braun stillede først og fremmest op for at rehabilitere sig selv og fjerne skiltet 'Kun for mænd' fra Det Ovale Værelse. Valgkamp på mandag Demokraternes valgkamp starter for alvor på mandag med 'caucus' eller opstillingsmøder i staten Iowa. Meningsmålingerne er ikke helt præcise ved caucusvalg, men der er næsten dødt løb i Iowa mellem Dean, John Kerry og Richard Gephardt, som er tæt forfulgt af John Edwards.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























