Ni ud af 10 skåninger støtter fortsat driften af Barsebäck 2-reaktoren, og for første gang siden meningsmålingerne begyndte, går et flertal af indbyggerne i København ind for, at Sverige fortsætter med at anvende kernekraftværket på den anden side af sundet, viser en måling fra det svenske meningsmålingsinstitut Demoskop. Demoskop har, på foranledning af Barsebäck selv, interviewet 1210 personer i Københavns-området og Skåne, og i den danske hovedstad har det tidligere så udskældte atomkraftværk forbedret sit ry mærkbart. Flere end for et år siden Hele 45 procent mener, at Barsebäck skal drives videre - for et år siden var tallet 33 procent. I en pressemeddelelse fra Barsebäck forklares holdningsændringen blandt andet med, at folk er begyndt at opfatte CO2-udslippet som en større risiko for miljøet end atomkraft. For første gang siger et flertal blandt danskerne nemlig, at CO2-udslippet er det vigtigste miljøspørgsmål. 38 procent mener, at en lukning af Barsebäck er vigtigst. I Skåne er opbakningen på 78 procent, mens kun fire procent mener, at man bør lukke Barsebäck. I pressemeddelelsen fra Barsebäck understreges det, at svensk elproduktion er den reneste i EU.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























