I stedet for at opsøge egen læge, har mange mænd med potensproblemer i de senere år benyttet sig af den nemme metode, de bestiller de blå Viagra-piller over nettet. Og sælgerne tjener store summer på handlen med alle former for medicin på nettet. Men køberne kan langt fra være sikker på, hvad det er de køber. Pillerne kan føre til alvorlige skader og i værste fald dødsfald, hvis de ikke er ægte, og hvis de tages i forkerte doser. Hjemmeside-firma undersøges En britisk hjemmeside er nu kommet i myndighedernes søgelys, skriver den britiske avis The Independent. Firmaet Paypill.com har tilbudt Viagra-pillerne til en "utroligt lav pris". På hjemmesiden påstår firmaet, at hvert eneste salg af piller bliver kontrolleret af registrerede læger. Pillerne på nettet bliver solgt som Viagra, men laboratorieprøver, som Pfizer har fået udført, viser, at pillerne er falske. were counterfeit. Ifølge laboratorieundersøgelserne indeholder pillerne det samme aktive stof som Viagra, sildenafil citrate, men ikke i den korrekte for, skriver Independent. Forhandler fastholder ægthed Det engelske firma undersøges nu af de britiske myndigheder, som overvåger medicinsk sikkerhed. Indehaveren fastholder, at der er tale om ægte Viagra-piller, som er opkøbt i blandt andet Sydamerika og USA, men det afviser Pfizer. Det er ikke første gang, at det afsløres, at der sælges falske eller illegale Viagra-piller over nettet. Alene i fjor har de britiske myndigheder beslaglagt for 2,3 millioner pund ulovlig Viagra og sagsøgt flere forhandlere, som kan vente fængsel og bøder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























