Første irakiske fanger frigives

100 irakiske fanger kan torsdag vende tilbage til deres hjem og familie, efter at de har siddet fanget i op til otte måneder. Irakerne var mistænkt for at deltage i modstandskampen mod den amerikanske besættelsesmagt. Nu bliver de løsladt som »gestus til de irakere, der gerne vil forsones med deres landsmænd«. 506 fanger løslades I alt 506 fanger bliver løsladt i den kommende tid, efter at USA's administrator onsdag bekendtgjorde, at jagten på formodede oprørere nu ændrer karakter. Soldaterne vil fremover gå mere målrettet og aggressivt efter de tidligere medlemmer af Saddam Husseins regime, der fortsat er på fri fod, og som mistænkes for at koordinere angreb på koalitionen. Mange af de løsladte har ifølge militære kilder alene gjort sig skyldige i befinde sig i nærheden af en formodet oprører under en razzia. Hård kritik fra menneskeretsgrupper Koalitionen holder omkring 10.000 formodede oprørere fanget i Irak. Flere menneskeretsgrupper og juridiske eksperter peger på, at den gruppe, der nu løslades, blot er en dråbe i havet. De resterende lever ifølge kritikerne under kummerlige forhold i lejrene. De sanitære forhold er dårlige, og lejrene er overfyldte, siger de. »Fem hundrede personer er meget få, når du går rundt i Bagdad og ser alle familierne. Når de spørger myndighederne, om de holder deres søn eller ægtemand fanget, svarer myndighederne: Det ved vi ikke«, siger den irakiske menneskeretsadvokat Omar Tawfik til BBC. Løsladelse skal mildne utilfredshed Ifølge eksperter skal løsladelsen tolkes som et forsøg på at mildne den stigende utilfredshed med besættelsesmagten blandt menige irakere. Indtil videre fortætter angrebene på koalitionens soldater. Sent onsdag aften rettede oprørere at mortérangreb mod en militærbase i nærheden af Iraks hovedstad, Bagdad. Mindst en amerikansk soldat blev dræbt og mindst 34 såret. Basen blev ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters ramt af seks granater, der slog ned i nærheden af en sovebarak.