»Europæiske jøder er i stor fare«

Lyt til artiklen

Elan Steinberg, du er direktør og talsmand for Den Jødiske Verdenskongres. Når I nu roser Romano Prodis indsats mod antisemitismen, hvad var så meningen med de hårde ord i Financial Times? »Man skal adskille personer, institutioner og handlinger. Vi har aldrig påstået, at Romano Prodi selv er antisemit. Det ville være latterligt, og nu er den misforståelse udryddet. Men helt ærligt, så var den artikel ment som en slags chokterapi. Og den gjorde præcis, hvad den skulle - nemlig at ruske op i europæiske ledere og få dem til at tage den store antisemitisme i Europa alvorligt«. Det højeste niveau af antisemitisme siden 1945Er det virkelig på sin plads at bruge formuleringer som »moralsk forræderi«? »I de jødiske organisationer er vi i øjeblikket dybt chokerede over situationen i Europa. Vi ser det højeste niveau af antisemitiske handlinger, vold og trusler mod europæiske jøder siden Anden Verdenskrig. Hvis det ikke skulle retfærdiggøre hårde ord, så ved jeg ikke, hvad der skulle«. EU mangler 'moralsk indignation'Men EU's politiske ledere står vel ikke bag antisemitiske handlinger som for eksempel attentaterne mod synagoger i Frankrig? »Nej, og det har vi heller aldrig påstået. Derimod mener vi, at politiske ledere og europæiske institutioner gennem deres mangel på moralsk indignation over antisemitismen - og gennem den generelle dæmonisering af staten Israel - medvirker til at skabe et politisk klima, hvor antisemitismen kan brede sig ustraffet«. Mener I stadig, at meningsmålingen om Israel som en trussel mod verdensfreden og sagen om racismerapporten begge var politisk motiverede? »Ja, det gør vi. I meningsmålingen var spørgsmålene formuleret forkert og tendentiøst. Og manglen på vilje til at offentliggøre en undersøgelse af stigende antisemitisme og muslimske trusler mod europæiske jøder kan kun være politisk motiveret. Det Europæiske Racismecenter er jo en EU-institution«. Intet at undskyldeJeg kan ikke høre nogen undskyldninger? »Nej, for der er intet at undskylde. Alle de problemer, vi peger på, er ekstremt alvorlige og nødvendige at diskutere. Og det kommer vi heldigvis til nu, hvor konferencen genoptages«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her