Danske soldater i Irak: Vi hygger os i lejren og passer hinanden

Tirsdag måtte de britiske soldater i Basra dog rykke ud for at stoppe uroligheder ved tre banker. Her demonstrerede irakiske soldater, som ikke har fået løn. Irakisk politi skød og sårede mindst fire mennesker. - Foto: AP
Tirsdag måtte de britiske soldater i Basra dog rykke ud for at stoppe uroligheder ved tre banker. Her demonstrerede irakiske soldater, som ikke har fået løn. Irakisk politi skød og sårede mindst fire mennesker. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Efter intern kritik af de danske soldaters indsats i Irak vil både hærledelsen og soldaternes fagforening undersøge, om der er hold i kritikken af, at soldaterne bruger for lidt tid på militære opgaver - og alt for meget tid på at hygge sig og passe på hinanden i den danske lejr Camp Eden ved Basra. »Jeg kan ikke genkende det billede, men jeg kan jo ikke afvise, at det blandt soldaterne kan opleves sådan«, siger oberst Niels-Jørgen Kvist fra Hærens Operative Kommando, HOK. 'Skatteydere betaler for hygge' Kritikken er rejst af seniorsergent C. Noltensmejer med 30 års erfaring i forsvaret. »Vi bruger skatteborgernes penge på at hygge os her i Camp Eden«, skriver Noltensmejer blandt andet i et meget kritisk debatindlæg i det nyeste nummer af CS-bladet, som er medlemsblad for Centralforeningen for Stampersonel, CS. Noltensmejer beskriver, hvordan soldaterne bruger deres tid på at holde vagt, vaske op og gøre rent. »Skulle det ske, at vi er nødt til at foretage en operation uden for lejren, så venter vi, til det er lyst, og helst lidt op af formiddagen, for så kan der da ikke ske noget«, skriver han. Mange frustrerede Noltesmejer giver efter eget udsagn udtryk for frustrationer, der deles af mange af de danske soldater i Irak. Han anklager officererne for at arbejde med en skjult dagsorden. »Når vi passer på os selv inde i lejren, er der jo ingen, der kan komme til skade uden for lejren. Til gengæld er der ingen af officererne, der risikerer noget i deres videre karriere«, skriver seniorsergenten. Ny taktik Styrkechefen i Camp Eden, oberst Henrik Friis, vil onsdag mødes med det lokale samarbejdsudvalg for at få afklaret, om det er en udbredt kritik. »Vi har ændret taktikken dernede, så vi laver større, samlede operationer. Det kan måske betyde, at der opstår nogle tomrum set med soldaternes øjne. Men vi tror nu på, at vi udnytter styrken dernede så godt, som det er muligt«, siger oberst Niels-Jørgen Kvist. Fagforening har hørt kritikken Også soldaternes fagforening vil undersøge kritikken nærmere. »Jeg har allerede sonderet lidt, og flere giver udtryk for at kunne genkende en del af kritikken. Så den er nok ikke helt hen i vejret«, siger CS-næstformand Gerhard Bredo Simonsen. Officerer: Traditionel kritik Officerernes forening, HOD, afviser anklagen om, at officererne undlader at sende soldaterne ud for at undgå fejl og tab af hensyn til deres egen karriere. »Men det er ret traditionelt, at sådan en ældre befalingsmand synes, at officererne er nogle kvajhoveder«, siger HOD-formand oberst Steen G. Martinussen. »Det skal have førsteprioritet at beskytte sine folk. Ellers kan man slet ikke løse nogen opgaver. Så det går ikke med sådan en cowboyholdning til at spille helte«. Nye opgaver Både HOK, officererne og soldaternes fagforening er enige om, at frustrationerne kan skyldes, at opgaven i Irak har ændret sig væsentligt. I dag er der mest brug for uddannelse af irakere og mere civile opgaver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her