Tre palæstinensere på Vestbredden er dræbt af israelske soldater under skudvekslinger i fobindelse med razziaer. Israelske soldater har skudt og dræbt et medlem af den militante palæstinensiske gruppe Hamas under sammenstød i flygtningelejren Tulkarem i den nordlige del af Vestbredden. Det oplyser palæstinensiske sikkerhedskilder. 20-årige Hisham Khrewesh blev dræbt under en skudveksling i flygtningelejren mellem israelske soldater og militante palæstinensere. Skyderiet begyndte, da omkring 10 israelske jeeps kørte ind i området, siger kilderne. Militær: Han skød mod soldaterne Ifølge det israelske militær skød hamas-manden mod soldaterne, som besvarede ilden og dræbte ham. Militæret mener, at manden står bag flere selvmordsangreb i Israel. I byen Nablus arresterede en israelsk enhed en gruppe eftersøgte palæstinensere. De skød og dræbte en palæstinenser, der truede dem med en pistol og dræbte også en anden mand, der nægtede at overgive sig til de israelske soldater. Det israelske militær oplyser, at soldaterne arresterede 19 palæstinensere, som er mistænkt for militær aktivitet. 11 af dem blev anholdt i Nablus, hvor to palæstinensere blev dræbt. Volden er den seneste i tre års blodig kamp mellem palæstinensiske grupper og det israelske militær, som har kostet mindst 2.300 palæstinensere og mindst 800 israelere livet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.