De 381 cd-rommer, som den amerikanske efterretningstjeneste CIA havde fået fingre i efter Berlinmurens fald, indeholdt den østtyske sikkerhedstjeneste Stasis arkiv over dets spioner i Vesttyskland. Både historikere og politikere nærede derfor håb om, at de Stasi-spioner, der endnu ikke var blevet afsløret, nu ville blive fundet. Efterforskning trækker ud Men et halvt år efter udleveringen lader de store afsløringer stadig vente på sig. Den tyske arkivmyndighed for Stasi-dokumenterne er fortsat i gang med at registrere og sammenligne de delvist ødelagte kartotekskort med det hav af dokumenter, der i forvejen findes i arkivet i Berlin. »Sammenligningen af de forskellige data vil sandsynligvis vare et halvt år endnu, skriver arkivmyndigheden i et brev til Ritzau. Alle 'interessante' personer i register Samtidig har det vist sig, at den østtyske sikkerhedstjenestes afdeling for udlandsspionage, HVA, registrerede alle personer, der blev anset for at være interessante - dog uden at angive, hvorvidt den pågældende var en såkaldt uofficiel medarbejder, altså spion, eller et mål, der skulle overvåges. »Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at Rosentræ-arkivet ikke giver oplysninger om, hvorfor en person var registreret«, skriver arkivmyndigheden i brevet til Ritzau og advarer samtidig om, at kartotekskortene derfor nemt kan fejltolkes: »En registrering er på ingen måde et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at en bestemt person arbejdede for Stasi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























