Den krigsforbrydersigtede bosnisk-serbiske hærleder Ratko Mladic befinder sig ikke i Serbien, fastslår de serbiske myndigheder. Myndighederne tilføjer, at de ikke har den fjerneste anelse om, hvor en af Balkan-krigenes mest eftersøgte mænd gemmer sig. Haag: Meningsfæller beskytter Mladic Chefanklageren ved domstolen har ellers for nogle uger siden sagt, at Mladic befinder sig i Serbien. Mladic gik under jorden for to år siden, og i Haag mener man, at eks-hærchefen beskyttes og gemmes af meningsfæller i landet. Udleveringen af Mladic til FN's krigsforbryderdomstol i Haag er en betingelse for, at Serbien kan indtræde i NATO's Partnerskab for Fred, som så siden hen kan medføre, at landet bliver medlem af alliancen. Det forudsættes dog bl.a. af, at det er den provestlige blok, der vinder søndagens valg i Serbien. Under pres fra vesten Serbien er under pres fra de store vestlige lande, der ønsker, at landet skal samarbejde fuldt og helt med krigsforbryderdomstolen. Den opbakning har det knebet med. Mange serbere anser det for et faktum, at domstolen ikke er upartisk, men imod Serbien og serberne. Minister: Oplysninger fra Haag fuld af fejl Landets forsvarsminister, Tadic, fastholder over for det britiske Reuters, at både politiet og hæren har ledt efter Mladic alle vegne, og indenrigsminister Mihajlovic siger, at Mladic 'ikke er i landet'. Forsvarsminister Tadic tilføjer til sin udtalelse, at samtlige oplysninger, der er kommet fra domstolen i Haag vedrørende Mladic, har været behæftet med fejl. »Jeg har selvfølgelig ikke noget totalt overblik over ethvert hjørne af vores land, men jeg kan ikke tro, at hæren gemmer ham«, siger forsvarsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak




























