Første juledag har været præget af uro i Iraks hovedstad, Bagdad. Oprørere har gennemført morter- og raketangreb på flere hoteller og ambassader. Der er ikke blevet rapporteret om omkomne, men tre personer er blevet behandlet for skader. »Oprørere affyrede raketdrevne granater og morterer flere steder i byens centrum«, siger den amerikanske major John Frisbie til det franske nyhedsbureau AFP. Sheraton-hotellet fik en træffer på ottende etage, og både lobbyen og flere af hotellets etager var fyldt med smadret glas, fortæller en journalist fra AFP. Granat mod ambassade Natten til juledag arresterede amerikansk militær et halvt dusin irakere i Bagdad, hvoraf flere havde tilknytning til den fængslede forhenværende irakiske leder Saddam Hussein. Torsdag passerede en granat over Tysklands ambassade i hovedstadens Karrada-distrikt og ramte og ødelagde flere kontorer i en bygning bag ambassaden. Og en embedsmand fra Tyrkiets Irak-ambassade fortæller, at ambassadens ydervæg er blevet ramt af en granat. Samtidig ramte en raket rettet mod indenrigsministeriet ved siden af. Det seneste dødsfald blandt de amerikanske besættelsesstyrker indtraf juleaften, hvilket bringer det samlede antal dræbte USA-soldater, siden præsident George W. Bush 1. maj erklærede større kamphandlinger for afsluttet, op på 205.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























