Saddam-fangst fører til massearrestationer

»Vi har sat vores bedste folk på ham. Det eneste, jeg kan sige, er, at han ikke er særlig samarbejdsvillig«, siger Meyers. - Foto: AP
»Vi har sat vores bedste folk på ham. Det eneste, jeg kan sige, er, at han ikke er særlig samarbejdsvillig«, siger Meyers. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Stabschefen for den amerikanske hær Richard Meyers siger, at tilfangetagelsen af Saddam Hussein har ført amerikanske soldater til flere hundrede oprørere, som er anholdt. »En del af den information, vi opsnappede, da vi fangede Saddam Hussein, har givet os en bedre forståelse af modstandsgrupperne, og vi har faktisk anholdt flere hundrede indtil videre«, siger Richard Meyers i interview på den amerikanske tv-station Fox. Oprørsledere anholdt Flere af de anholdte er ifølge Meyers ledere af oprørsceller. På tv-kanalen CBS siger Meyers, at flere end 200 oprørere er anholdt, og at anholdelserne fortsætter. Det er imidlertid ikke afhøringerne af Iraks tidligere præsident, der har ført til anholdelserne. Han afviser fortsat at samarbejde med amerikanerne. »Vi har sat vores bedste folk på ham. Det eneste, jeg kan sige, er, at han ikke er særlig samarbejdsvillig«, siger Meyers. Hussein havde vigtige dokumenter Saddam Hussein blev arresteret nær sin fødeby Tikrit lørdag 13. december. Han opholdt sig i en underjordisk hule uden for et ydmygt landsted. Eksdiktatoren havde en del dokumenter i sin besiddelse, som amerikanerne konfiskerede. Det er informationer herfra, der ifølge Meyers fører til oprørerne. Amerikanerne har advaret om, at angrebene på koalitionen ikke vil stoppe, fordi Hussein er fanget. I den sidste uge har der været flere bilbomber mod politistatoner og andre angreb, der har kostet mindst 30 irakere livet. Glæde og vrede efter Saddam-fangst Tilfangetagelsen af Saddam Hussein har ført til både glæde og vrede i Irak. Uden for den såkaldte sunni-trekant centralt i landet, hvor den tidligere præsident havde sine støtter, er glæden stor, mens oprøret ulmer i byer som Tikrit og Fallujah. Den amerikanske stabschef siger, at omkring 100.000 USA-soldater bliver i Irak i hvert fald til udgangen af 2004.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her