Colombiansk politi har anholdt en højtstående oprørsleder, der menes at have dræbt en japansk forretningsmand samt stået bag et voldsomt bombeangreb i februar, der kostede 36 mennesker livet. Det oplyser chefen for efterretningspolitiet, Jorge Noguera. Leder af FARC-afdeling Wilmer Antonio Marin Cano - også kendt som Hugo - er leder af en afdeling af Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC), og han anklages for at stå bag bombeangrebet mod en af hovedstaden, Bogotás mest eksklusive natklubber 7. februar, hvor 36 personer blev dræbt og over 170 såret. Samtidig mistænkes han for at have dræbt den 55-årige japaner Chikao Muramatsu, der efter 33 måneder som FARC-gidsel i slutningen af november blev fundet skudt og dræbt vest for hovedstaden.
Colombiansk politi anholder oprørsleder
Lyt til artiklen