En 29-årig britisk skolepedel er blevet fundet skyldig i drab på to ti-årige skolepiger. Manden dræbte pigerne i sit hjem i landsbyen Soham i det østlige England i august sidste år. Pigerne forsvandt den 4. august, og deres afklædte lig blev fundet 13 dage senere i et skovbryn i nærheden af en militærbase et stykke vej fra landsbyen. Kæresten frikendt for medvirken Nævningetinget dømte manden med stemmerne 11-1 til, og samme stemmefordeling afgjorde, at mandens daværende 26-årige kæreste ikke var skyldig i medvirken til drab. Til gengæld er hun blevet idømt tre et halvt års fængsel for at have lagt forhindringer i vejen for efterforskningen Pigerne i fodboldtrøjer Et billede af pigerne i fodbold-tshirts gik verden rundt sidste år, mens man endnu eftersøgte pigerne. Men efterforskningen viser, at de to piger blev dræbt i mandens hus kort efter, at de forsvandt. Tidligere i søgelyset i sex-sager I forbindelse med retssagen er det kommet frem, at den 29-årige pedel tidligere har været under mistanke i fire sager om sexovergreb mod mindreårige piger, men at han hver gang er gået fri.
Skolepedel dømt for drab på britiske skolepiger
Lyt til artiklen