Tjekkiet har besluttet at leje kampfly fra Sverige i stedet for fra hovedkonkurrenten USA. Ordren lyder på i alt 14 af de Saab-producerede Jas 39 Gripen-fly. Pressechefen hos det svenske forsvars materielkommando (FMV), Ulf Lindström, vil ikke over for nyhedsbureauet TT oplyse prisen på leasingaftalen, fordi det bl.a. afhænger af, om Tjekkiet vælger at leje flyene i fem eller ti år. Uddannelse af piloter i Sverige De første fly skal tages i brug i april 2005, og det sidste i august samme år. Aftalen inkluderer også, at de tjekkiske piloter og teknikere skal uddannes i Sverige. Forhandlingerne har kørt over flere år og har ifølge Lindström været benhårde, fordi USA undervejs har forsøgt at overtale tjekkerne til at vælge de amerikanske F-16 fly. Ungarsk indkøb For to år siden besluttede Ungarn at købe svenske Gripen-fly, og tidligere har Sydafrika investeret i 28 af slagsen. Og ifølge Gripen Internationals informationschef, Owe Wagermark, er forhandlingerne om en ordre til det brasilianske forsvar nu nået til slutfasen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
Kronik af Bente Boserup
Pernille Juul Darling




























