Krigsforbryderdomstolen i Haag har idømt en tidligere generalmajor i den bosnisk-serbiske hær 20 års fængsel for krigsforbrydelser i forbindelse med den 44 måneder-lange belejring af Sarajevo under krigen i Bosnien 1992-1995. Forbrydelser mod menneskeheden Stanislav Galic er den første til at blive stillet for domstolen som følge af belejringen. Domstolen fandt Galic skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder drab. Galic havde bl.a. ansvaret for beskydningen og bombardementerne af civile mål i byen. »Hundredvis af civile blev dræbt og tusindvis såret af snigskytter og bombardementer. Ingen i Sarajevo kunne vide sig sikker«, sagde retsformanden Alphons Orie ved domsafsigelsen. Gik med vilje efter at skabe rædsel i civilbefolkningen Han tilføjede, at Galic' korps med vilje gik efter civile mål for at skabe rædsel blandt byens borgere. Galic var leder af de bosniske-serberes 18.000 mand store Romanija-Korps i en periode fra september 1992 til august 1994, hvor korpset var med til at fastholde belejringen af Sarajevo.
20 års fængsel til bosnisk-serbisk generalmajor
Lyt til artiklen