USA vil løslade 140 Guantanamo-fanger

USA bøjer sig nu for pres fra organisationer og politikere verden over og planlægger at løslade 140 fanger fra flådebasen i Guantanamo, Cuba. Det skriver det anerkendte ugemagasin Time. Hidtil har amerikanerne stået fast på, at det var nødvendigt at tilbageholde fangerne som led i kampen mod international terrorisme. Løsladelse er reaktion på kritik Men nu siger amerikanske militære embedsmænd til Time, at de 140 indsatte bliver sat fri på grund af den massive internationale kritik af USA for at holde fangerne indespærret på ubestemt tid. De 660 blev taget til fange for to år siden under krigen i Afghanistan. USA's regering mistænker dem for at stå i ledtog med al-Qaeda og det tidligere talebanstyre i Afghanistan. Amerikanerne kalder fangerne for »illegale kombattanter« og afviser, at der er tale om krigsfanger. De befinder sig derfor i et juridisk tomrum og er ikke blevet stillet for en dommer og har ikke haft mulighed for at tale med en advokat. Hård international kritik Det har fået internationale organisationer som Amnesty og Røde Kors til at kritisere USA for at se stort på menneskerettighederne i den såkaldte krig mod terror. Også politikere verden over har raset over amerikanernes fremgangsmåde. En embedsmand siger til nyhedmagasinet Time, at de 140 fanger, der skal løslades, er »de letteste 20 procent«. Uvist om den danske fange er blandt de 140 Den danske fange på Guantanamo blev for nylig overført til den del af lejren, hvor de mest samarbejdsvillige fanger opholder sig, men det vides ikke, om han er blandt de 140. Tidligere befandt han sig i de stærkt omdiskuterede gitterbure, men er nu i celler med loft og vægge. Desuden er han ikke længere isoleret, men sover på sovesal med ti andre fanger. Ifølge udenrigsminister Per Stig Møller (K) opfører den danske fange sig godt og samarbejder med amerikanerne. Fanger 'solgt' videre til USA De amerikanske embedsmænd, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger, at nogle af fangerne først blev taget til fange af afghanske krigsherrer og derefter solgt videre til amerikanerne i forbindelse med USA's jagt på medlemmer af Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda og Taleban-militsen. De to grupper styrede store dele af Afghanistan, indtil USA angreb landet for godt to år siden.