USA bekræfter nu for første gang rygter om, at et større antal fanger er på vej til at blive løsladt fra den amerikanske Guantánamobase i Cuba. Mandag kom det frem i flere amerikanske medier, at op mod 140 fanger var på vej til at blive løsladt. Heriblandt 19 europæere. Dansker er ikke blandt de udvalgte Særlig rådgiver i det amerikanske udenrigsministeriums krigsforbryderkontor Ron Miller siger, at flere lande er blevet inviteret til intense forhandlinger om løsladelse af deres statsborgere. »Det drejer sig om lidt under 50 fanger«, siger han uden at ville uddybe, hvilke lande, der er tale om. Også en dansk statsborger er tilbageholdt på basen. Men Ron Miller understreger, at danskeren ikke er blandt de fanger, som USA forhandler om at få frigivet. Fanger bliver tilbageholdt, blandt andet hvis USA skønner, at de udgør en sikkerhedsrisiko. For eksempel ved at sige, at de vil begå terror igen, oplyser Ron Miller. Siden Guantánamobasen blev oprettet i 2002 har USA tilbageholdt cirka 660 fanger, som er mistænkt for at være talebansoldater eller en del af Osama bin Ladens terrornetværk. Ingen sigtelser USA har ikke rejst sigtelser mod fangerne, som heller ikke har haft adgang til advokatbistand under de omfattende afhøringer på basen. De nye oplysninger lægger pres på den danske regering, som både over for den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, og forsvarsminister Donald Rumsfeld har bedt om en afklaring af den danske fanges situation. Senest har udenrigsminister Per Stig Møller (K) i et åbent samråd i Folketingets Retsudvalg sagt, at regeringen ikke ønsker en konfrontation med USA i sagen, men i stedet vil bruge det stille diplomati. Formand for Folketingets Retsudvalg SF's Anne Baastrup mener, at de nye oplysninger bør få regeringen til at skifte strategi. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























