Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

USA slækker på grænsekontrol

Lyt til artiklen

Den amerikanske regering har sløjfet en omstridt registrering af indrejsende, primært mænd fra mellemøstlige lande. Pengene til kontrollerne kan bruges langt mere effektivt i kampen mod terror, siger Bush-regeringen. Folk fra 25 lande skal stadig fotograferes og have taget fingeraftryk ved indrejsen til USA, men skal ikke længere gen-registrere hos myndighederne efter henholdsvis 30 dages og et års ophold i USA. 'Pengene skal bruges bedre' Vicechefen for den amerikanske grænsekontrol, Asa Hutchinson, konstaterer, at sløjfningen af ordningen frigiver penge til brug for efterforskning, der baserer sig på individuelle kriterier frem for geografiske. »Der er brugt anseelige summer på disse gen-registreringer, og de penge kan bruges bedre«, siger Asa Hutchinson. Ingen spor Ordningen har ikke givet et eneste brugbart spor til den nationale terrorefterforskning, siger hun. Ordningen har haft mange kritikere, der har sagt, at man uretmæssigt har mistænkeliggjort tusindvis af personer alene på grundlag af deres nationalitet. Menneskeretsgruppe glæder sig Rådet for islamisk-amerikanske relationer, en menneskeretsgruppe i Washington, glæder sig over, at de 25 landes statsborgere ikke længere skal lade sig registrere igen og igen hos myndighederne. »Sådanne registreringer skal basere sig på amerikanske værdier som lighed for loven og religiøs frihed, og ikke på religion, etnicitet og nationalitet«, siger gruppens direktør Nihad Awad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her