Aftale om EU-forsvar afhænger af USA

Møder i forsvarsalliancen NATO i næste uge bliver afgørende for, om en række nye forslag til styrkelse af EU's forsvarssamarbejde kan skabe et militært gennembrud for unionen. Mens både det italienske EU-formandskab, kommissionen og diplomater fra unionens tre største lande i går talte om et nært forestående gennembrud, så var de europæiske udenrigsministre noget mere uklare i mælet efter to dages forhandlinger. Forvirrende Franske og britiske medier citerede anonyme kilder for, at Frankrig og Tyskland er blevet enige med Storbritannien om de omstridte planer for en selvstændig militær planlægningsenhed uden for NATO. Men efter en forvirrende formiddag med at hav af meldinger, havde hovedpersonerne selv bemærkelsesværdigt travlt med at dæmpe den sag ned. »Der skal nu foregå diskussioner med USA og andre lande, som ikke er medlem af EU«, sagde den britiske udenrigsminister, Jack Straw. Villepin: Vigtige fremskridt Hans franske kollega, Dominique de Villepin, talte om »vigtige fremskridt« i drøftelserne med briter og tyskere, men ville heller ikke bekræfte, at der skulle være en afklaring. »Der var forventninger om, at de tre store lande skulle komme ned fra bjerget i dag med et fælles forslag, men det gjorde de ikke. Det er ikke mit indtryk, at de er færdige endnu. Jeg kan ikke forestille mig, at de kan indgå en aftale, uden at Storbritannien har aftalt det med USA«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K). USA skal nikke Og det syntes netop at være kernen i debatten om forsvar: At de tre lande har fundet et kompromis, som briterne endnu ikke har fået godkendt i Washington. Kompromiset skulle blandt andet omfatte, at der kun skal oprettes en ganske lille stab på 20-30 mand til militær planlægning i EU's ministerråd i Bruxelles, og at NATO altid skal spørges, før en operation kan køre uden om alliancens militære hovedkvarter, SHAPE. Det er dog langtfra sikkert, at selv den model kan accepteres i NATO. Trojansk hest »Folk vil se det som en trojansk hest. Man starter med 30 og ender med 300 mand. Det er et springbræt til noget meget større«, sagde en NATO-kilde i går til Reuters. Derfor samler interessen sig nu om to møder i NATO-hovedkvarteret i den kommende uge, hvor først den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, og siden udenrigsminister Colin Powell kommer til Bruxelles. Powell ringede rundt Diplomatiske kilder sagde under EU-mødet i Napoli, at flere europæiske udenrigsministre lørdag havde modtaget bekymrede telefonopringninger fra Colin Powell. Det kunne være forklaringen på de forskellige udlægninger af, hvorvidt europæerne gjorde væsentlige fremskridt i spørgsmålet om, hvad der skal stå i Europas forfatning om forsvar. Mange ministre understregede, at planerne om et eksklusivt forsvarssamarbejde for en kerne af lande må blødes kraftigt op. »Det skal være åbent for alle, der vil med senere, og ingen gruppe af lande kan gå i gang med militære EU-operationer uden en enstemmig vedtagelse af samtlige medlemslande«, sagde Jack Straw. Solidaritetsklausul Der ventes også nye udkast til den 'solidaritets-klausul' i forfatningen, som har provokeret ikke mindst de fire neutrale EU-lande Finland, Sverige, Irland og Østrig. Det nuværende forslag ligner NATO's fælles forsvarsforpligtelse for meget, hvilket også får amerikanerne til at frygte for en underminering af NATO. Finland og Sverige foreslår derfor en mere uforpligtende solidaritets-bestemmelse, der blot giver medlemslande mulighed for at anmode de andre om hjælp i krisesituationer. Men det er frivilligt, om man vil reagere på sådan en anmodning. Den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, betegnede det som et »gennembrud«, at de neutrale lande nu efter hans opfattelse er enige i, at der skal være en bestemmelse om solidaritet i forfatningen. »Det er gået op for Irland, Finland og Sverige, at deres særlige position vil blive respekteret af de lande, der ønsker at gå videre på forsvarsområdet«, sagde han. Ingen enighed Men det var der også delte meninger om. »Det er grotesk at tale om, at der skulle være enighed om forsvaret nu«, sagde den svenske udenrigsminister, Laila Freivalds.