Et tidligere nøglevidne i sagerne imod Slobodan Milosevic kom onsdag selv på anklagebænken ved FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag. Det er lederen af det tidligere serbiskdominerede Krajina i Kroatien, Milan Babic, der er under anklage for forbrydelser imod menneskeheden i form af drab på flere hundrede kroater og andre ikkeserbere i begyndelsen af 90'erne. Han fremførte ikke noget forsvar under sin første fremstilling i Haag. Babic' advokat sagde, at han ikke vil plædere på dette stade i sagen. Det har han 30 dages frist til. Beskyttet vidne Babic gik under navnet vidne C-61, da han var beskyttet vidne imod Milosevic i december sidste år. Igennem tre uger vidnede han bag lukkede døre eller med skjult ansigt og forvrænget stemme. Ifølge sin advokat trådte Babic siden offentligt frem »for at bidrage til forsoning«. Dengang sagde han, at oprøret i Krajina, efter at Kroatien havde erklæret sig selvstændigt i 1991, var under stram styring af Milosevic, der sendte økonomisk og militær hjælp. Babic blev præsident i den selvproklamerede Serbiske Republik Krajina, men hævdede i Haag, at han ikke som Milosevic ville løsrive Krajina fra Kroatien »kun sikre serberne lige rettigheder«. Ifølge Milosevic var oprøret i Krajina spontant efter kroatiske angreb på den serbiske minoritet. Babic' styrker gik i massiv modoffensiv imod kroater, deres forretninger og andre besiddelser. Smadrede kroatiske ruder i hovedbyen Knins gader gav siden den første offensiv navnet 'krystalnatten'. Udrensningsbølge Kroatien generobrede med vestlig opbakning Krajina i 1995, da krigslykken var vendt for serberne, og Krajina-serbere blev trængt ud. Det blev den største enkelte etniske udrensningsbølge under 90'ernes krige i det tidligere Jugoslavien. Serbere havde siden 1578 været i stort flertal i regionen. Dengang inviterede det habsburgske imperium serbere til at slå sig ned i grænseområdet, der var blevet affolket under tyrkernes angreb. De skulle sikre en Vojna Krajina, dvs. militærgrænse imod tyrkerne. Milan Babic er den seneste serbiske nationalist, der står anklaget for at deltage i »en fælles kriminel aktivitet« for at skabe et Storserbien med en tredjedel af Kroatien og store dele af Bosnien-Hercegovina. Milosevic er også anklaget som medlemmer af den gruppe, ligesom Vojislav Seselj, som retssagen endnu ikke er startet imod.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























