Det Internationale Atomagentur (IAEA) afbrød i går et bestyrelsesmøde om Irans atomprogram uden at vedtage en omstridt resolution om sagen. USA har krævet, at resolutionen fordømmer Iran og indanker landet for FN's Sikkerhedsråd med henblik på eventuelle sanktioner for krænkelser af aftalen om ikkespredning af atomvåben, NPT, som Iran har underskrevet. Ingen beviser for atomvåbenprogram I en nylig rapport fra IAEA's generalsekretær, Mohamed ElBaradei, hedder det imidlertid, at FN's overvågningsorgan for NPT ikke har fundet beviser for USA's påstand om, at Iran har et hemmeligt atomvåbenprogram. Iran indrømmede først for nylig, at det siden 1980'erne har haft en program for berigelse af uran, som kan anvendes til atomvåben. Udenrigsministrene for EU's tre store, Storbritannien, Frankrig og Tyskland fik under et besøg i Teheran i sidste måned Iran til at indvillige i at underskrive en tillægsprotokol til NPT, der giver IAEA fri adgang til inspektioner, samt at Iran lovede at suspendere berigelsen af uran. Ønske om balance Et første udkast til en IAEA-resolution blev forkastet af USA som »utilstrækkeligt«. Det samme skete med en ny resolution, hvor EU's tre store forsøgte at imødekomme USA's krav. ElBaradeis talsmand, Mark Gwozdecki, siger til Politiken: »Vi ønsker en resolution, som har en balance imellem kritik af Irans dårlige opførsel i næsten 21 år og anerkendelse af den samarbejdsvilje, som Iran har vist i de sidste tre uger«. Resolutionen skal afspejle »både de gode og de dårlige nyheder« og tage sigte på fremtiden, »så den styrker os« under inspektioner i Iran, siger han. Ifølge Gwozdecki skal der »flere uformelle samtaler til«, før IAEA kan skride til endelig vedtagelse af en resolution. En anden kilde tæt på forhandlingerne i Wien siger, at det »må anses for udelukket, at IAEA sender sagen for FN's Sikkerhedsråd, som USA kræver«. Iransk glæde over splittelse Det iranske dagblad Iran Daily skriver med slet skjult fryd: »Den transatlantiske splittelse skærpes om Irans atomprogram«. Bladet fremhæver, at EU's udenrigschef Javier Solana har sagt om iranerne: »De har været ærlige på det seneste. Lad os se, om de vil være det hele vejen«. Ifølge EU kan straffeaktioner imod Iran svække landets moderate fløj, som har gennemtrumfet indrømmelserne i atompolitikken. Iran Daily skriver i en leder, at Iran har været så medgørligt på det seneste, at »det kan tolkes som dårlig samvittighed«. Det er imidlertid en yderst politisk strid, som ligger bag, at IAEA's endelige resolution lader vente på sig. Den kan først ventes »fredag eller måske først mandag«, siger Gwozdecki.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























