Oppositionsleder Mikhail Saakashvili er tæt på målet. Søndag eftermiddag opfordrede han demonstranterne til at holde lidt igen, da de var på vej mod præsindentens residens for at presse ham til at træde tilbage. Mikhail Saakashvili foretrækker, at Sjevardnadse går selv. »Vi er nødt til at lade ham beholde sin stolthed og sin sikkerhed og træffe beslutningen selv«, siger den USA-uddannede advokat, Mikhail Saakashvili, til masserne foran parlamentsbygningen. En anden oppositionsleder, Nino Burdzhanadze, siger, at oppositionen er "meget tæt på sejr". Ubestridt leder I de seneste måneder er den 35-årige Mikhail Saakasjvili vokset frem som en af den georgiske oppositions ubestridte ledere med et klart ønske om at komme til magten for at løse den tidligere sovjetrepubliks mange økonomiske, sociale og politiske problemer. »Vort land har behov for ny energi og en ny ledelse. Jeg repræsenterer bestemt en generation, der skal overtage magten. Enten mig eller en anden, sagde han forleden på sit flydende engelsk, som han har lært sig under sine studier på to amerikanske universiteter«. Mikhail Saakasjvili er kendt for ikke på nogen måde at skjule sine følelser eller meninger, som han udtrykker i utvetydige - men ofte også overdramatiserede - vendinger. Uddannet i Frankrig og USA Oppositionslederen, der er gift med en hollandsk kvinde, har under sine ophold i blandt andet Frankrig og USA fået godt kendskab til det politiske liv i Vesten og dets principper. Og dem ønsker han også i Georgien. Efter sin hjemkomst blev han justitsminister i Sjevardnadses første regeringer. Men i 2001 var Saakasjvili så utilfreds og skuffet over Sjevardnadse, at han forlod regeringen. Saakasjvili kritiserede bittert Sjevardnadse for ikke gøre mere for at bekæmpe den stadigt mere omfattende korruption og kriminalitet i landet. Kort efter dannede Saakasjvili oppositionspartiet Den Forenede Nationale Bevægelse, der siden da er blevet et af landets største partier og som nu står på tærsklen til at overtage magten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























