Michael Jackson skal arresteres for sex-misbrug

Michael Jackson er mistænkt for at have misbrugt en 12-årig dreng. - Foto: AP
Michael Jackson er mistænkt for at have misbrugt en 12-årig dreng. - Foto: AP

Der er udstedt en arrestordre på den amerikanske popstjerne Michael Jackson. De politifolk og offentlige anklagere, som tirsdag ransagede Michael Jacksons landsted Neverland Ranch, medbragte en arrestordre, oplyser tv-kanalen NBC. Popstjernen er angiveligt mistænkt for at have misbrugt en 12-årig dreng. Advokat: Hjem ransaget efter sex-anklage Officielle oplysninger om årsagen til ransagningen var i første omgang umiddelbart sparsomme, men Michael Jacksons advokat, Brian Oxman siger i følge BBC, at det drejer sig om sexanklager fremsat af en 12-årig dreng. »Ransagningskendelsen indikerer, at der er en anklage fra en 12-årig dreng. Han hævder, at han er blevet forulempet, og politiet har beslaglagt, hvad de mener er relevant i sagen«, siger Brian Oxman. Han tilføjer, at efterforskningen tilsyneladende har været i gang i to måneder. Godkendt af dommer Ifølge det lokale sheriffkontor blev ransagningen foretaget på grund af mistanke om et »strafbart« forhold. »Klokken 8.30 (tirsdag, red.) eksekverede Santa Barbaras sherif-afdeling og statsadvokaturen en ransagningskendelse på Neverland Ranch i forbindelse med et strafbart forhold«, meddelte Jeff Meyer, talsmand for sheriffen. Ransagningen kommer samme dag, som en opsamlings-cd med Michaels Jacksons største hits bliver præsenteret. Ni år gamle anklager For ni år siden indgik Jackson forlig med advokaterne for en 14-årig dreng, der havde beskyldt popstjernen for seksuel forulempelse i 1992. Sagen blev dermed aldrig bragt for retten, og Jackson afviste alle beskyldninger om pædofilitendenser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her