Føderale dommere i tre amerikanske stater blokerer for, at en lang række læger i hele USA bliver omfattet af den kontroversielle abortlov. I New York, Californien og Nebraska har abortforeninger, individuelle læger og lægesammenslutninger i fællesskab sagsøgt justitsminister, John Ashcroft. Foreningen Planned Parenthood repræsenterer op mod 900 sundhedscentre landet over, og foreningens advokat Beth Parker vurderede, at kendelserne vil gælde for stort set alle læger i USA. Kvinden beskyttes kun ved livsfare Den nye abortlov udelukker muligheden for at afbryde graviditeten for at beskytte kvindens helbred, når hun er mere end tre måneder henne. Kun hvis hendes liv står på spil, må aborten foretages. Lægerne gjorde indsigelser, fordi den strider mod tidligere højesteretskendelser der fastslår, at hensynet til kvindens helbred vejer tungest. Bush har religiøs vinkel Republikanerne er officielt imod fri abort. Bush har sagt, at retten til livet hverken kan gives eller nægtes af regeringen, fordi den kommer fra livets skaber. De ord klinger godt i ørerne på de religiøse republikanere, hvis opbakning Bush er afhængig af for at sikre sig genvalg ved præsidentvalget i november 2004. Vrede aborttilhængere Aborttilhængerne frygter, at Bush-regeringen nu vil udhule de nuværende abortrettigheder lidt efter lidt. »I dag har George W. Bush sendt et signal til alle kvinder og piger i USA: Jeres reproduktive rettigheder er ikke garanteret«, siger formanden for National Organization for Women, Kim Gandy, til avisen Washington Post.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























